Mens vi venter på nyt studium

Aalborg Universitet (AAU) afleverede 9. juli sin ansøgning om en medicinuddannelse til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Forslaget har, som NORDJYSKE Stiftstidendes læsere ved, afstedkommet en del debat i den lokale lægeverden, ligesom andre medicinske institutioner har udtrykt skepsis, primært begrundet i frygt for, at forsknings- og uddannelseskapaciteten smøres for tyndt ud, hvis der også skal uddannes læger i Aalborg. På AAU deler vi ikke denne frygt, men mener tværtimod, at en nordjysk medicinuddannelse vil give et løft til såvel den nordjyske lægeservice som hele sundhedsindustrien i Danmark. Den nærmere afklaring i ministeriet vil vare nogen tid, og vi har bedt ministeriet om at komme med i en dialog for at kunne tilvejebring et bæredygtigt grundlag for en nordjysk medicinuddannelse. Der står meget på spil. Ikke kun for AAU, men nok så meget for de nordjyske patienter samt for den nordjyske erhvervsudvikling. Et ja til en medicinuddannelse vil således på sigt kunne afhjælpe den nordjyske lægemangel samt være et lokomotiv for den nordjyske sundhedsindustri med afsmittende effekt på hele den danske sundhedsindustri. Og Nordjylland har mere end nogensinde brug for innovation, der er en afgørende konkurrence- og vækstfaktorer. Flere undersøgelse har således vist, at virksomheder, der har akademiske medarbejdere, og som har tætte relationer til vidensinstitutioner, er mere innovative og har større evne til at skabe jobs. Et nordjysk medicinstudium vil gøre den nordjyske region mere interessant for erhvervslivet. I de kommende år vil vi se områder som teleinfrastruktur, sundheds- og ikke mindst nanoteknologi tegne fremtiden. Vi vil se en hidtil uset grad af tværfaglighed, hvor viden fra forskellige vidensgenrer vil få vital betydning for erhvervsudviklingen. I Nordjylland er vi på dette felt kommet et stykke vej og har bl.a. med statslig hjælp bygget et pænt glimtende IT-fyrtårn. Lad os nu få et medicinstudium baseret på nye pædagogiske undervisningsformer, hvor patienterne er i centrum gennem hele studietiden. Aalborg Universitets medicinuddannelse bliver organiseret således, at kandidaterne kan fungere i såvel sundhedsvæsenet som i sundhedsindustrien. I øjeblikket betyder efterspørgselen efter læger til sundhedsvæsenet, at det er svært at rekruttere læger til sundhedsindustrien. Måske er det en af årsagerne til det faktum, at de danske medicinalvirksomheder lader hele 86 pct. af deres forsknings- og udviklingsarbejder foregå i udlandet. Der er ellers store perspektiver i et skub fremad for den danske sundhedsindustri. En analyse fra belgiske IBM Business Consulting konkluderer således, at Nordjylland har potentialet til at opbygge en ny erhvervsklynge inden for sundhed og teknologi, og vi kan bryste os med, at Nord-jylland på dette punkt sættes i klasse med byer som München, Cambridge, Dublin og Berlin. En forudsætning for en udvikling af sundhedsindustrien er, at der kan leveres de nødvendige tekniske og medicinske kandidater. Interessen herfor har da også været markant fra virksomheder som Nycomed, Roche, Leo Pharma, Radiometer, Wyeth og RTX. Aalborg Universitet er indstillet på, at en nordjysk lægeuddannelse ikke skal koste skatteyderne ekstra, idet vi vil finansiere uddannelsen over vores normale taksameter- og forskningsbudget. Det er samtidig vores ønske, at opbygningen af uddannelsen skal ske i et tæt, formaliseret samarbejde med det lægevidenskabelige center i Århus, således at alle ressourcer udnyttes optimalt. Jørgen Østergaard er rektor for Aalborg Universitet.