Mens vi venter på opsvinget

Fyringsrunder varsles. Fyringsrunder truer. De negative overskrifter er i flertal.

HANDLINGSPLAN:Fyringsrunder varsles. Fyringsrunder truer. De negative overskrifter er i flertal. Det er naturligvis ikke rart for de personer, det rammer. Så er det ligesom skattereformens virkning med højere rådighedsbeløb fra 1. januar fortaber sig i det ubetydelige. Hvad så nu? Al historie viser, at der igen kommer et opsving. Spørgsmålet er bare hvornår. Kan vi håbe på positive signaler sidst på året. Eller skal vi ind i 2010 – eller måske 2011. Et stykke hen ad vejen er vi som enkeltpersoner med til at bestemme dette. Vi kan lade være med at gøre noget som helst. De gamle vinduer kan holde et par år endnu. Tøjbudgettet holdes på nul. Og så videre. Så holdes der liv i nedturen. Vi kan også være mere åbne, og trods alt gøre det, vi egentlig havde planlagt. Det kan oven i købet være, at vi kan få et godt tilbud hos håndværkeren. Så er det en fordel for begge parter. Men mismodet har en tendens til at ramme bredt. Også der hvor det måske ikke er nødvendigt. Det samme med vores fælles kasse. Det offentlige. Det ligger vel lidt i kortene, at der på et tidspunkt åbnes op for fremadrettede offentlige investeringer. Investeringer som skal foretages under alle omstændigheder, men som lige nu kan afbøde faldet i beskæftigelsen. Den enkelte – og det offentlige – kan også investere i fremtiden på anden vis. Vi kan blive dygtigere. Vi kan uddanne os. Gennem de seneste mange år har det lydt fra virksomhederne: Vi har ikke tid til uddannelse. Ordrerne vælter ind. Vi har nok at gøre med at holde driften kørende. Nu er tiden der. Hvorfor så ikke lave en plan for et kompetenceløft af arbejdsstyrken? Lige fra medarbejderen på gulvet til lederen. Denne plan kan den enkelte lave. Hvad vil jeg blive bedre til. – Hvilke planer har jeg for min jobmæssige fremtid. Og hvordan kan jeg forberede mig. Hvilken efteruddannelse skal jeg i gang med. Planen kan også laves på arbejdspladsen. I et samspil mellem virksomheden og medarbejderen. Hvordan kan vi kombinere ordrenedgangen med behovet for kompetenceudvikling. Og kan vi på denne måde undgå deciderede fyringsrunder. Og endelig kan der laves en national plan for efteruddannelse af arbejdsstyrken. Det kræver, at nogle af de regler der findes på dette område, og som stammer fra tiden med fuld beskæftigelse, gås efter i sømmene og tilrettes til en tid med øget ledighed. Det vil være udtryk for en progressiv tackling af de nuværende og kommende udfordringer med flere ledige at iværksætte planer for kompetenceudvikling, således at såvel den enkelte, virksomhederne og dermed hele samfundet står bedre rustet, den dag opsvinget kommer. Hvad skal der til. Som tidligere nævnt så skal forhindringer, i form af regler der forhindrer, at efteruddannelse startes op hurtigt i ledighedsperioden, gås efter i sømmene. Regler og muligheder for at kombinere beskæftigelse og efteruddannelse i en samlet plan skal ligeledes gås efter i sømmene. Det vil for alle, såvel den enkelte som virksomheden, være en fordel, at medarbejderen beholder jobbet på nedsat tid, således at den resterende tid benyttes til en efteruddannelse, der gør at alle får fordele heraf. På denne måde står alle bedre rustet, når opsvinget kommer. Der er behov for et endnu tættere samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dette skal munde ud i fleksible måder at gennemføre efteruddannelse på tilpasset de konkrete behov. Hvornår kan efteruddannelse foregå. Og kan det være ude på virksomheden. Kan det være tidligt om morgenen eller om aftenen. Og kan indholdet 100 % tilrettes virksomhedens behov. På Aalborg Handelsskole har vi i dag et tæt samarbejde med virksomhederne omkring disse forhold. Og vi er helt parate til at indgå i endnu flere samarbejder for at etablere konkrete tilbud tilpasset den enkelte person og den enkelte virksomhed. Så mens vi venter på opsvinget, bør vi udnytte tiden til at gøre os dygtigere og bedre rustet, til den dag det kommer. Forhåbentligt inden alt for længe.