Håndbold

Mensah: Vi tager hævn

Aalborg Håndbold jagter to vigtige point i lørdagens tv-kamp mod Skjern

Mads Mensah Larsen (22) og co. var længe ovenpå i pokalsemifinalen, men snublede til slut. Lørdag jagter holdet revanche mod Skjern. Foto: Claus Søndberg
Mads Mensah Larsen (22) og co. var længe ovenpå i pokalsemifinalen, men snublede til slut. Lørdag jagter holdet revanche mod Skjern. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret kl. 09:39

AALBORG: Mads Mensah Larsen bedyrer, at han og holdkammeraterne i Aalborg Håndbold ikke lader sig kue af sæsonens foreløbige dukkerter mod Skjern, når de to hold lørdag kl. 14.15 tørner sammen i et TV2-transmittereret ligabrag i Herning.

Tilbage i september præsterede Skjern som det hidtil eneste hold i denne sæson at besejre Aalborg i Gigantium, og for to uger siden tog Skjern stikket hjem efter forlænget spilletid i en dramatisk pokalsemifinale i Aarhus.

- Jeg føler ikke, at vi har noget kompleks over for Skjern. Vi havde godt styr på dem i pokalsemifinalen, og det var mere vores egen skyld end bedre Skjern-spil, der vippede kampen over i deres favør, lyder det fra Mensah Larsen, der udtrykker en stærk tro på revanche.

Møllgaard skal stækkes

- Nu er vi supertændte på at få skovlen under dem i en vigtig kamp, hvor vi med en sejr kan generobre fjerdepladsen og måske også tillade os at kigge opad inden de resterende seks runder af grundspillet.

Selv om han fokuserer på holdets egen force, peger Mads Mensah Larsen på én Skjern-spiller som en alvorlig trussel.

- Vi skal være opmærksomme på, at Henrik Møllgaard ikke får lejlighed til at fyre kanonen af. Han er i storform og må ikke få lov til at lave for mange nemme mål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden