Skagen

Mentorer giver unge en hånd

Informationsmøder i Sæby og Skagen om netværk, som er under etablering

Margaretha Cedergren kan fortælle mere om mentorprojektet.Arkivfoto: Bent Jakobsen

Margaretha Cedergren kan fortælle mere om mentorprojektet.Arkivfoto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:Har du tid og lyst til at hjælpe en ung i uddannelse? Så har du mulighed for at blive medlem af det Frivilligt Netværksmentorkorps, som Frederikshavn Kommune er ved at etablere.

Mentorerne skal støtte unge i alderen 15-25 årige.
- Fordi en gruppe af vores unge har brug for en ”hånd i ryggen” for at komme godt videre med uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter, fortæller projektkoordinator Margaretha Cedergren.
Nogle unge har ikke et netværk, der kan støtte dem, og flere af dem har heller ikke et positivt netværk blandt jævnaldrende.
-Men Det er flere steder i landet lykkedes t få frivillige til at gå ind og hjælpe unge på en god måde – at være en del af den unges netværk og hjælpe unge til at skabe eget netværk.
Der er allerede 11 frivillige, der har meldt sig til korpset. De er i alderen 32-64 år – med vidt forskellige baggrunde og erfaringer. Én ting har de til fælles - de har lyst til at gøre en forskel for en ung.
Projektet er i etableringen støttet med midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og løber frem til udgangen af maj 2013. Der er allerede otte unge, der har fået en mentor.
- De unge fortæller bl.a., at en mentor er en stor og vigtig støtte for dem i hverdagen, siger Margaretha Cedergren.
De vigtigste egenskaber, en frivillig mentor skal have, er evnen og lysten til at lytte, forstå og komme med modspil.
Der har i første omgang været to informationsmøder i Frederikshavn.
Nu er de næste to planlagt i Sæby og Skagen.
Man binder sig ikke på forhånd til at at være med – det er helt fint bare at komme og høre mere om det frivillige arbejde.
Orienteringsmødet i Sæby er d. 27.11.12 kl. 19.00 – 21.00 i Manegen, Rådhuspladsen 2, Sæby
Orienteringsmødet i Skagen er d. 26.11.12 kl. 19.00 – 21.00 i Foreningsbygningen i Kulturhus Kappelborg, Skolevej 5, Skagen
Man kan kontakte Margaretha Cedergren og høre mere om Frivilligt Netværksmentorkorps i Frederikshavn Kommune.
Hun kan kontaktes på mail: mace@frederikshavn.dk eller tlf. 98 45 72 22 / 20 72 00 12.
Det er også hertil, tilmelding til info-møderne sker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.