Frederikshavn

Mentorer til usikre elever

EUC Nord har et godt tilbud.

Navigator, hedder det nye ung til ung mentortilbud, der skal sikre de lidt usikre elever støtte i uddannelsesforløbet og de dygtige elever større udfordringer. EUC Nord har netop fået 600.000 kr. fra Undervisningsministeriet til at udvikle mentortilbuddet. Over to år vil uddannelsesinstitutionen uddanne 72 ungementorer, som har lyst og overskud til at vejlede andre unge. - Regeringen har sat som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. I dag er der kun 80 pct., der får det, understreger EUC Nord's uddannelseschef Søren V. Nielsen behovet for mere støtte til også de mere usikre unge, der starter en håndværksuddannelse på EUC Nord. - I dag er der mange tilbud, og unge af i dag er meget forskellige. Nogle dropper hurtigt ud, hvis det ikke lige går, som de forventer, og her vil konstellationen ung til ung hurtigere spotte problemerne end den voksne vejleder kan, mener Søren V. Nielsen. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave fredag.