Sæby

Meny er SuperBests ny navn

Og 30. maj er der housewarming i forretningen på Stygge Krumpensvej

Claus Karlsen glæder sig til at byde sine mange kunder til housewarming i MENY den 30. maj. Privatfoto.

Claus Karlsen glæder sig til at byde sine mange kunder til housewarming i MENY den 30. maj. Privatfoto.

SÆBY:Et nyt navn står på menuen, når købmand Claus Karlsen inviterer til housewarming i MENY i Sæby 30. maj.

- Vi kalder os et fødevaremarked, for vi vil gøre mere for kunderne end dét, de kender fra et almindeligt supermarked, fortæller Claus Karlsen.

Det er MENYs madarbejdere, der byder velkommen i butikken. Og A-et i madarbejdere er ikke en trykfejl. Det understreger, at her er maden i centrum og madarbejderne er fagfolk, der kender deres varer til bunds og har gennemført et stort efteruddannelsesprogram op til åbningen.

- Vores madarbejdere står klar til at hjælpe og inspirere kunderne med viden om dagens varer, idéer til måltidet og råd om alt fra stegetider til velegnet tilbehør og drikkevarer. Vi glæder os vildt til at byde alle velkommen i Sæbys nye fødevaremarked. Og selvom vi sætter kvalitet og faglige service i højsædet, har vi altid små 1.000 dagligvarer til skarpe markedspriser, siger købmand Claus Karlsen.

MENY er Danmarks ny fødevaremarked - ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd. De introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.