Mere affald på bussen

Bybusserne i Aalborg fordobler mængden af biodiesel i tanken og sparer miljøet for tonsvis af CO2.

Bybusserne fyldes med brændstof, der baserer sig endnu mere på døde dyr. Arkivfoto

Bybusserne fyldes med brændstof, der baserer sig endnu mere på døde dyr. Arkivfoto

AALBORG:Aalborgs bybusser bliver i sommer endnu mere bæredygtige end ellers. Arriva, City Trafik, NT og Aalborg Kommune har aftalt at fordoble mængden af biodiesel, der blandes i bybussernes brændstof.

Siden oktober 2010 har bybusserne kørt på en diesel, hvor der var iblandet 10 pct. biodiesel, fremstillet af animalsk affald, som f.eks. slagteriaffald.
Forsøget er gået så godt, at man nu fra maj til oktober fordobler tilsætningen af den miljøvenlige biodiesel.
Ved at bruge brændstof, lavet af affald, har busserne sparet ca. 270.000 liter almindelig diesel siden oktober 2010. Bybusserne har ikke alene været med til at strække de begrænsede olielagre. Atmosfæren er også blevet sparet for udledning af 710 ton CO2.
Når busserne ikke kører på ren diesel, skyldes det, at det ikke er teknisk muligt på grund af temperaturegenskaberne i biodieselen. Samtidig er den markant dyrere end den almindelige diesel.
Brugen er biodiesel er en del af EU-projektet Archimedes, og meromkostningerne finansieres af EU og Aalborg Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.