Mere amerikansk power til Pirates

Den aalborgensiske ishockeyklub har skrevet kontrakt med 27-årig amerikansk back

Jens Hukiær
Andrew Blazek. Foto: Cincinnati Cyclones
Sport 18. juli 2016 10:57 - Opdateret 18. juli 2016 13:28

AALBORG: Aalborg Pirates fortsætter oprustningen frem mod den kommende sæson i Isligaen.

Mandag kunne klubben oplyse, at der er skrevet kontrakt med den 27-årige amerikanske back, Andrew Blazek.

Han kommer ligesom canadiske Peter Quenneville, der blev præsenteret i torsdags, fra ECHL klubben Cincinnati Cyclones.

Her lavede han seks point i 27 kampe sidste sæson, hvor Cincinnati var hans tredje ECHL klub.

- Han er en defensiv back med god størrelse, og han er stadigvæk god på skøjterne trods hans størrelse, vurderer assistenttræner, Ronny Larsen i en pressemeddelelse fra Aalborg Pirates.

Holdspiller

- Andrew er en rigtig holdspiller, der er villig til at stå op for en holdkammerat. Vi ledte efter lederskab, men også én, der kan lave den vigtige første pasning samt tage pucken med op af isen med fart. Det har vi fundet med Andrew, fortæller Pirates cheftræner Brandon Reid.

Selvom det er hans defensive kvaliteter, der primært skal bruges i Aalborg, så kan han også spille godt fremad isen.

- Han kan spille offensivt såvel som defensivt. Han vil være vores sikkerhed på blå linje og gøre, at vi vil være succesfulde i begge ender af isen. Og så vil han være en god rollemodel for de andre spillere. Det er meget vigtigt for os, siger Brandon Reid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...