Mere arbejde - samme løn?

I 1993 udgav nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en bog, der hed ¿Fra socialstat til minimalstat¿.

Det var en begavet, provokerende bog, der ville gøre op med den ¿slavementalitet¿, som den offentligt ansatte alene qua sit lønforhold til en offentlig arbejdsplads nødvendigvis måtte være præget af. Offentligt ansatte var slaver, fordi de prioriterede den ¿materielle tryghed¿ over idealistiske anskuelser. Fogh kendte eksempler med revisorer, forskere og teaterdirektører, der kunne berette om den underkuelse, der udgik fra de offentlige myndigheder: skatteforvaltninger, forskningsråd og teaterråd. Jo, man fik en fornemmelse af, at Danmark var som det Tjekkoslovakiet, dissidenten og forfatteren Vaclav Havel beskrev i sit berømte essay ¿De magtesløses magt¿, hvor den kuede grønthandler i Prag hver morgen placerede sit skilt med det ideologiske opråb ¿Proletarer i alle lande, forener jer¿ i vinduet sammen med kartofler, gulerødder og løg. Denne holdning til offentligt ansatte er ikke bare en ungdommelig ¿synd¿, nej det er en dybtliggende holdning, der blot er blevet maskeret af, at den afsatte skatteminister i mellemtiden er blevet statsminister. Man må for magtens skyld moderere sine synspunkter, men ikke af den grund afstå fra dem. Foghs drøm er at vende tilbage til det herostratiske berømte udspil fra VK i 1959, der gik under navnet ¿VK-planen¿, og som anbefalede, at udviklingen af velfærdsstaten blev standset, og at skattelettelser og privat forsikring erstattede det almene velfærd. Fair nok! Men oveni dette økonomiske udspil må man desuden lægge ører til en ideologisk tale om, at offentligt ansatte er slaver. Friheden kan kun eksistere på markedets vilkår. Altså må vi afvikle velfærdsstaten og udvikle markedet og dermed større ¿idealisme¿. Seneste angreb på den offentlige sektor, bestilt med særdeles dræbende skarp bevidsthed om overenskomstforhandlingernes begyndelse, er, at gymnasielærere underviser 1,8 klokketime om dagen. Undersøgelsen er lavet af Rambøll Management for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er naturligvis pakket ind i al mulig statistik og gennemsnitlige beregninger, og ingen kender grundlaget for udregningen. Jeg vil blot meddele, at jeg ¿ og mange andre kolleger ¿ underviser, det betyder står foran ca. 180 elever (8 klasser) i løbet af en uge, ca. 5 timer om dagen à 55 minutter under en gymnasiereform, hvor fagene er blevet ændret meget, ingen efteruddannelse er blevet gennemført, undervisningsmateriale mangler, og det faldende niveau stiller ekstraordinære krav til pædagogisk nytænkning. Skriftligt rettearbejde, der er blevet reduceret, så f. eks. skriftlig dansk er en naragtighed, forberedelse, evaluering og administrativt og skolepædagogisk arbejde er ikke indregnet i denne arbejdsbeskrivelse, eksamen heller ikke. Men forberedelse og skriftlig og mundtlig evaluering regnes vel ikke mere som et arbejde? Det tyder mildest talt ikke på et venligt forhandlingsklima, at Undervisningsministeriet har bestilt en så usaglig rapport som Rambøll Managements. Nej, en moderne slave er en offentligt ansat, der arbejder uden lønmæssig totaldækning for en offentlig institution. Mere arbejde og det samme i løn! [ Peter Michael Lauritzen, Henrik Rungsvej 6, Frederikshavn, er lektor. E-mail: toft-lauritzen@tdcadsl.dk.

Forsiden