Lokalpolitik

Mere ”badehotel” end parcelhus

Hedegaard vil have mere styr på byggesagerne i Skagen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fyrstuevej 11 spærrer i forvejen for udsigt mod det fredede område mod øst.? Foto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN:Balladen på Fyrstuevej kommer igen til behandling i byrådet. Gennem flere år har der hersket borgerkrigsagtige tilstande på den eksklusive villavej, der ligger ud mod det fredede område ved Vippefyret.

Plan- og miljøudvalget behandlede på sit møde tirsdag to byggesager på Fyrstuevej.

Jens Hedegaard Kristensen (S) forlangte en byggeansøgning vedrørende nummer 11 i byrådet.

Han synes nogle husejere på Fyrstuevej er gået grassat med at bygge ”knaster” og - med byggesagen vedrørende nummer 11 - laver et parcelhus til ”badehotel”.

- Husene på Fyrstuevej er opført 1976-78. Efter lokalplanen må der bygges længehuse på cirka 100 kvadratmeter, og de skal ligge forskudt, siger han.

- Sådanne bestemmelser findes også i lokalplaner i mange kystbyer - af hensyn til udsigtsmulighederne.

Men i dag er det småt med udsigten fra den ene halvdel af Fyrstuevej - den med de lige numre. Udsynet mod naturområdet er stjålet af knopskydninger til husene med de ulige numre.

Det er ikke i orden, synes Hedegaard.

Udvidelsen af nummer 11 drejer sig om en kvist på vestsiden og et udhus. Mod øst vil ejeren erstatte en bestående karnap med en ny gavlende og altan ud mod det fredede område.

Naboen i nummer 9 havde søgt om lovliggørelse af en allerede foretaget udvidelse af garage og indretning af vindfang. D et sagde udvalget minus Hedegaard ja til.

Ejeren af Fyrstuevej 10, Eckhard Patzlaff, har ved nabohøringerne gjort indsigelse mod de to byggerier på den anden side af vejen.

Fyrstuevej 11 ligger lige over for nummer 10 og spærrer for hans udsigt til det fredede område.

Patzlaff har ført en stribe klagesager bl. a. ved Naturklagenævnet og stillet kritiske spørgsmål til byrådet om byggesagsadministrationen. Han fik sidste år midlertidigt standset ombygning og udvidelse af Fyrstuevej 12. Også Foreningen for By- og Landskabskultur har indvendinger mod ombygningen af Fyrstuevej 11. Foreningen finder den ikke i overensstemmelse med lokal byggeskik og anbefaler, at der udarbejdes ny lokalplan for at sikre området.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst