Mere end penge

Om få uger begynder vi i ASE at sende 75.000 breve ud til alle medlemmer, der har indbetalt til efterlønsordningen hos os. Vi fortæller her hver enkelt om mulighederne for at få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit.

Hos ASE forsikrer vi mange selvstændige, og særligt for denne gruppe er der ofte økonomisk god fornuft i at beholde efterlønnen. Årsagen er, at selvstændige generelt sparer mindre op til pension. Groft sagt er det sådan, at jo lavere pensionsopsparing, jo mere værdi får man af efterlønnen. Men selvom det ud fra sådan en betragtning giver god mening, kan pengene fra en skattefri tilbagebetaling jo godt lokke. Her mener jeg dog, man bør tænke sig om to gange. Et af de argumenter, der sjældent fremhæves i efterlønsdebatten, er, at efterlønnen også handler om fleksibilitet. Ved at få udbetalt sit efterlønsbidrag her og nu, kan man måske nok få råd til en ferierejse eller en ny sofa, men man giver køb på noget af sin frihed. Forstået på den måde, at hvis man sløjfer efterlønnen, ja, så sløjfer man faktisk også en stor del af sin indflydelse på, hvornår man vil trække sig tilbage. Er man f.eks. født i 1962 er ens pensionsalder 67 år. Har man indbetalt til efterlønnen, har man mulighed for at gå på efterløn som 64-årig. Der er ikke nogen 50-årige på dagens arbejdsmarked, der i dag kan vide, om de er klar til at trække sig tilbage, når de fylder 64 eller først tre år senere, når de fylder 67. Ved at opretholde efterlønnen er der frit valg, mens alderen for ens otium ligger fast, hvis man dropper den. Naturligvis er økonomien her og nu vigtig, og det kræver nøje beregninger af ens privatøkonomi at træffe sit valg om efterlønnen. Men man bør huske, at økonomien ikke er den eneste variabel i ligningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.