EMNER

Mere end sms og internet

Fremtidens teknologi åbner op for nye mobile oplevelser

I denne uge kan alle mobilelskere og almindeligt interesserede få inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan bruges på ny måder. Hotel Hvis Hus i Aalborg huser onsdag og torsdag konferencen Media on the Move, hvor virksomheder og brugerne sammen kan diskutere mobiltelefonens muligheder. - Konferencen henvender sig til alle, der er interesserede i at bruge mobiltelefonen i en bred sammenhæng, siger Katja Lund, der er koordinator på Media on the Move. Mobilen fortæller om fisk Katja Lund forklarer, at de virksomheder, der medvirker på konferencen er frontløbere indenfor mobile oplevelser. Blandt deltager den amerikanske mobilproducent Motorola og en lang række danske virksomheder, som holder oplæg eller udstiller. - Der er virksomheder der har idéerne, og virksomheder der har teknologien til at føre idéerne ud i livet. De er alle interesserede i at skabe mobile oplevelser omkring deres produkter, fortæller Katja Lund. En sådan oplevelse kunne for eksempel være i Nordsøen Oceanarium, hvor du gennem mobiltelefonen vil kunne få tilsendt information om de ting du ser. Nordsøen Oceanarium deltager også på konferencen i næste uge. Brugertjek i lufthavn Katja Lund nævner desuden Københavns Lufthavn i Kastrup som eksempel. Lufthavnen undersøger i øjeblikket muligheden for at overvåge deres passagerer og gennem mobiltelefonen og registrere, hvor de befinder sig og hvornår. - Vi håber at konferencen vil vise, at der er stor interesse for at skabe og få oplevelser gennem mobiltelefonen, siger Katja Lund og tilføjer: - Hvis konferencen bliver en succes, er det planen, at den skal gøres til en tilbagevendende begivenhed.