EMNER

Mere fart over kommunens folk

For ni måneder siden voksede ansøgninger om byggetilladelser over ørerne på teknisk forvaltning. Nu har Mariagerfjord Kommune reduceret køen til en tredjedel.

1. marts stod 425 byggefirmaer og privatpersoner i kø. Nu er stakken skåret ned til 154. - Men serviceniveauet er endnu ikke tilfredsstillende. Vi skal længere ned, siger fagchef Lars Højmark fra Plan og Byg i Mariagerfjord Kommune. Han har specielt fokus på, at der stadig er forskel på sagsbehandlingstiden, afhængig af om man bor i f.eks. Hobro eller Mariager. Mens en byggesag fra Mariager ryger gennem systemet på måske et par uger, må ansøgere i Hobro og Hadsund vente op mod otte uger.