EMNER

Mere fart på computere

Aalborg Universitet deltager i projekt med fokus på særlig nano-teknologi, der får millionstøtte

AALBORG:Et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Syddansk Universitet skulle gerne ende med, at der kan skrues voldsomt op for hastigheden på computere og dataforbindelser. Ifølge fagbladet Ingeniørens internetside har projektet netop modtaget en bevilling på knap 20 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd. Projektet fokuserer på nano-plasmonics, som er en teknologi, der går ud på at binde lys, så det kan bevæge sig langs en metaloverflade. Teknologien kan være nøglen til lynhurtige computerchips, bedre skærmopløsning på mobiltelefoner, hurtigere internet og ultrasmå og superfølsomme optiske sensorer, forklarer SDU-professor Sergey Bozhevolnyi, der er manden bag projektet "Active Nano-plasmonics". - Det er ikke muligt at presse konventionelle, elektroniske kredsløb til at blive ret meget hurtigere. Derfor bliver man nødt til at gå nogle nye veje, siger han til Ingeniøren. En af disse nye veje kunne være fiberoptik, der skulle gøre det muligt at sende data af sted væsentligt hurtigere end de cirka 10 Gbit pr. sekund, som lige nu er grænsen i elektroniske kredsløb. I fiberoptik kan informationshastigheden nå helt op på 10 Tbit pr. sekund - altså 1000 gange hurtigere end med den almindelige elektronik. Det er imidlertid ikke uden problemer at erstatte de elektriske kredsløb i en computer med optisk elektronik, der på grund af lysets bølgelængde kræver 10 gange mere plads. Men her kommer nano-plasmonics ind i billedet. Teknologien er et forsøg på at samle det bedste fra begge verdener. Altså hastigheden fra fiberoptik og kompaktheden fra elektronik. - Det er en meget interessant teknologi, og der er da også mange mennesker rundt omkring i verden, der kigger på det, men jeg vil mene, vi har nogle af de bedste forskere inden for området her i Danmark, siger Sergey Bozhevolnyi til Ingeniøren. Projektet skal forløbe over fire et halvt år og involverer foruden de to danske universiteter også sensorvirksomheden Senmatic som partner. Det er dog næppe muligt for spilentusiasterne at bestille en gamer-pc med nano-plasmonics over nettet i 2015. Men om 10 år gætter Sergey Bozhevolnyi på, at teknologien skulle være at finde som indmad i de første computere. - Jeg tror måske ikke, det bliver i en standard-laptop. Men eksempelvis som indmad i visse supercomputere, siger han.