Mere gang i fysisk aktivitet

DGI Nordvest, TIK Gymnastik og Thy Hallen vil have flere til at løbe regelmæssigt THISTED: Et landsdækkende arrangement er ved at blive født med det formål, at få endnu flere til at løbe. I Thisted begynder den spæde start i Thy Hallen onsdag den 11. april, hvor der bliver inviteret til et uforpligtende informationsmøde om, hvad det drejer sig om. Og det vil projektleder Merete Østergaard og cheftræner Jan Vajhøj fortælle nærmere om, ligesom de vil redegøre for træningsmetoderne og de startpakken, som omfatter de rekvisitter, der kræves for at komme i gang, og som kan erhverves for en rimelig udgift. Løbeprojektet er døbt ”Start to Run”, og sker i et samarbejde med løbeklubber, og det er meningen, at træningen skal sættes i system ugentlige løbeaftener, som sker i forhold til de niveau, den pågældende befinder sig på. Træningen sker efter de retningslinjer, som bliver forklaret af instruktørerne, og blandt andet Thisted Kommunes sundhedschef Anette Hedegaard er som ambassadør for ”Start to run” med til at skubbe projektet i gang. Som aktiv motionist med løbetræning ved hun selv, hvad det betyder, at holde kroppen i form. - Det giver et øget velvære, og er samtidig med til at forebygge en lang sygdomme, som hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2, siger hun. Thisted Kommune er ikke i første omgang involveret i ”Start to run”, men Anette Hedegaard kan godt forestille sig, at Thisted Kommune på et tidspunkt bliver koblet på projektet. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk