Skattepolitik

Mere gift

Finanslovsforslaget indeholder både højere skatter og afgifter og samtidig endnu flere offentlige udgifter. Det betyder endnu dårligere økonomi for familierne og virksomhederne og en endnu større del af samfundsøkonomien, der administreres af staten.

Har regeringen ikke opdaget, at verden står foran en recession, som er skabt af en altomfattende gældskrise? Hvis gæld er sygdommen, hvorfor så stifte mere gæld? Hvis for store offentlige udgifter gør sygdommen endnu værre, hvorfor så øge de offentlige udgifter endnu mere? Når økonomien har det dårligt, har den brug for medicin i stedet for mere gift. Og den eneste medicin, der virker på sygdommen i dansk økonomi, er at sætte skatten ned både for danskerne og de danske virksomheder og at finansiere det ved lavere offentlige udgifter. Den kur vil give vækst og flere arbejdspladser og gøre økonomien rask igen. At gøre hverdagen dyrere for helt almindelige danske familier og jage store virksomheder ud af landet vil på lang sigt kun gøre problemerne - og underskuddet - endnu værre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst