Brønderslev

Mere idræt og bevægelse i skolen

Forslag fra ambassadør i Danmarks Idrætsforbund

Dorthe Mølgaard: - Brønderslev skal være kendt for idrætten. Privatfoto
Dorthe Mølgaard: - Brønderslev skal være kendt for idrætten. Privatfoto

BRØNDERSLEV: Mere idræt og bevægelse skal ind i folkeskolen, og ikke mindst i Brønderslev Kommunebør idrætten have en markant plads på børnenes skoleskema. Det mener formand for Brønderslev Badminton Club og ambassadør for Danmarks Idrætsforbund, Dorthe Mølgaard.

Hun foreslår Brønderslev Kommune at tænke idrætten ind i skoledagen med den ny skolereform.

- Vores kommunes lærere og skoleleder står derfor over for en udfordring med at planlægge indholdet af idrætstimerne og den understøttende undervisning. Til dette mener jeg, at Skole-OL 2014 er en fremragende måde at introducere et sjovt, længerevarende forløb for eleverne, påpeger Dorthe Mølgaard.

Skole OL er for 4., 5., 6. eller 7. klasse og afholdes af Danmarks idrætsforbund (DIF) i samarbejde med TV2 og Dansk Atletik Forbund.

Skole OL afsluttes med et olympisk finalestævne i København i juni med mere end 6.000 elever fra hele landet, men forinden finalestævnet afvikles lokale mini Skole OL i løb, spring og kast som en del af idrætstimerne for Brønderslev Kommunes skoleelever.

Tilmeldingen til Skole OL er netop begyndt via linket www.skoleol.tv2.dk og deltagernes resultater skal indtastes senest 28. maj 2014.

Med hjælp fra TrygFonden og Skolemælk kan DIF afvikle finalestævnerne, finansiere en stor del af deltagernes rejseudgifter, overnatning til dem der kommer langvejs fra samt etablere kontakt til den lokale atletikklub. Som noget helt nyt kan man på hjemmesiden hente et træningskoncept med lektionsplaner, som kan tilpasses skolens rammer og faciliteter – som forberedelse til jeres eget Skole OL.

- Vi står overfor spændende udfordringer ved at skulle udfylde børnenes nye idrætstimer med kvalitet og skabe sammenhæng mellem skolen og foreningslivet. Det nye inspirationsmateriale til lektionsplaner og træningskoncepter kan netop være et skridt på vejen mod at inspirere og motivere børn til at dyrke idræt.

- Personligt mener jeg ikke, at Brønderslev skal være kendt som andet end én af de fattigste kommuner. Så et forslag til at vende udviklingen, er at blive kendt for idrætten. Skolefodbold, skolebadminton og i denne omgang skole OL, er aktiviteter som kommunens skoler kan deltage i, slutter Dorthe Mølgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden