Mere iltsvind og mere algesuppe

Flere alger på grund af klimaændringer kan underminere mål i Vandmiljøplan III

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Blågrønne alger kan være giftige. Hunde bør holdes fra strande med den type alger. Foto: Kirsten Hansen/Storstrøms Amt/Scanpix

KØBENHAVN:Forholdene i danske farvande bliver betydeligt forværrede, når den globale opvarmning tager fart i løbet af dette århundrede. Områderne med iltsvind bliver dobbelt så store i fremtiden, og opblomstringen af alger langt værre end i dag. Det viser nye beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser. DMU har regnet på, hvad en forventet temperaturstigning i havet på fire grader betyder for vandmiljøet over de næste 75 år. Resultaterne bliver offentliggjort i et amerikansk videnskabeligt tidsskrift i januar 2007, oplyser forskningschef Bo Riemann. - Klimaændringerne peger i retning af, at det vil blive et stigende problem, som vi skal tage alvorligt. Det vil påvirke miljøet markant, siger Bo Riemann. Forplumrer vandet DMU har netop besluttet at gennemføre en omfattende kortlægning af algeforekomsterne i Danmark i de kommende år. Den ulækre suppe af blågrønalger, som lige nu plager badegæsterne ved danske strande, har mange negative effekter på vandmiljøet, der i forvejen er hårdt plaget af kvælstof. Algerne er i stand til at optage kvælstof fra atmosfæren, og luftens kvælstof fører derfor til endnu flere alger. Når de dør, forbruger de ilten i vandet og medvirker til at frigive næringsstoffet fosfor fra havbunden - hvilket igen forplumrer vandet. - Når vi får stigende iltsvind, kommer der mere fosfor op fra havbunden. Det kan give anledning til massiv forekomst af blågrønalger, fordi der samtidig kommer mere ferskvand ind i danske havområder på grund af øget nedbør, siger DMU’s forskningschef. I dag bliver algesølet omkring Danmark transporteret hertil fra de nordlige egne af Østersøen, hvor der er meget lidt salt i vandet, for algerne kan ikke tåle ret meget salt. I fremtidens varmere klima med mere regn kan algerne gro af sig selv i danske farvande. Problemet er, at man slet ikke har indregnet algefaktoren i Danmarks tre vandmiljøplaner til trods for, at algerne bidrager med mindst en tredjedel af det kvælstof, der kommer til Østersøen, siger Bo Riemann. Dermed kan algerne underminere målsætningerne i Vandmiljøplan III. Langt fra EUs krav Jørgen Dan Petersen, direktør i Fyns Amt, advarede på en konference i juni om, at vandmiljøplaner kræver en meget stor sikkerhedsmargin. Man må tage højde for ekstraordinært pres på miljøet under ekstreme klimabetingelser - fuldstændig som ingeniører skal være et godt stykke på den sikre side, når de bygger broer. Ellers bliver det helt umuligt for Danmark at nå kravene i EU’s vandrammedirektiv, fastslog amtsdirektøren. En redegørelse fra Miljøstyrelsen har netop afsløret, at Danmark er meget langt fra de EU-krav til vandets kvalitet, vi skal nå i 2015. Mindst 90 procent af de kystnære farvande, halvdelen af vandløbene og tre fjerdedele af søerne vil ikke kunne præstere “en god økologisk tilstand”, som vandrammedirektivet kræver. Meget bekymrende Formanden for Folketingets miljøudvalg, Chr. Wedell-Neergaard (K), kalder udsigterne til højere temperaturer og konsekvensen for vandmiljøet “meget bekymrende”. - Algesuppen i de indre danske farvande er udtryk for, at noget er galt. Vi har fortsat ambition om, at vandmiljøplanen og den kommende gennemførelse af vandrammedirektivet vil nedbringe udledningen af kvælstof, så sigtdybden bliver større, og planterne vender tilbage. Men det klart, at med den udsigt ser målene ud til at ligge langt ude i fremtiden, siger Chr. Wedell-Neergaard. Vandmiljøplanerne har dog allerede haft stor virkning, siger han. Og i lyset af, at der netop er lavet nye regler for at etablere svineproduktion, vil det ifølge den konservative ordfører blive meget vanskeligt at underkaste Vandmiljøplan III et serviceeftersyn, som S foreslår. - Det her er en langsigtet proces, og kravet om politiske initiativer her og nu er en forkert måde at diskutere tingene på. Men man må sige, at dette dokumenterer, at klimaændringer er det største miljøproblem, vi har, siger Chr. Wedell-Neergaard. /ritzau/