Lokalpolitik

Mere løn til offentligt ansatte

570.000 i amter og kommuner sikret mod lønnedgang ved kommunalreform

KØBENHAVN:Ti procent mere i løn over tre år, garanti for at ingen medarbejdere går ned i løn i forbindelse med kommunalreformen, og ny løn i to hastigheder. Det er hovedoverskrifterne i den nye overenskomst for 570.000 skolelærere, pædagoger, gymnasielærere, hjemmehjælpere, buschauffører og andre faggrupper i landets amter og kommuner, som blev forhandlet på plads i går. Chefforhandleren for de offentligt ansatte i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) Dennis Kristensen, glæder sig over resultatet. - Vi har sikret reallønnen, vi har fået en tryghedsaftale, der giver løngaranti i forbindelse med kommunalreformen, og endelig har vi fået aflivet et forhadt lønsystem og erstattet det med et nyt, der er skræddersyet til de enkelte faggrupper. Det kan vi kun være tilfredse med, siger Dennis Kristensen. Aftalen betyder, at alle ansatte i amter og kommuner allerede i år rykker et løntrin op. Samtidig sikrer overenskomsten, at ingen offentligt ansatte går ned i løn, når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007. Løngarantien gælder frem til april 2005. Til gengæld udstedes der ingen jobgaranti. Aftalen indeholder kun en hensigtserklæring om, at kommunerne så vidt muligt skal benytte sig af naturlig afgang, hvis der bliver medarbejdere til overs i forbindelse med sammenlægningerne. - Vi ville gerne have haft en aftale, der gik lidt længere, og hvor arbejdsgiverne forpligtede sig til kun at reducere ved hjælp af naturlig afgang, men det fik vi ikke, konstaterer Dennis Kristensen. Chefforhandleren for kommuner og amter, Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S), mener, at arbejdsgiverne er gået så langt, de kunne. - Vi kan ikke garantere, at folk har deres job til evig tid. Det vil gøre det umuligt for kommunerne at udvikle sig. Men jeg vil samtidig gerne understrege, at vi ikke vil bruge kommunalreformen til at "luske" os af med medarbejdere, fastslår Kjeld Hansen. Den nye overenskomst giver dødsstødet til det udskældte lønsystem Ny Løn, der har været lagt for had hos flere faggrupper - blandt andet hos skolelærerne, der helt har fjernet puljen til ny løn i den nye overenskomst. En række andre faggrupper har ligeledes valgt at afsætte mindre til lokale lønforhandlinger til fordel for generelle lønforbedringer. Kun HK'erne og cheferne fortsætter med ny løn i klassisk forstand. Dermed er der reelt indført ny løn i to hastigheder. - Der er nogen grupper, som har været tilfredse med ny løn, og derfor har valgt mere af det, og så er der andre, der ikke er så begejstrede, og som derfor har valgt at afsætte mindre. Det vigtige for mig er, at vi har fået aflivet ny løn som en ensartet standardløsning for alle, siger Dennis Kristensen. Han lægger stor vægt på, at arbejdsgiverne samtidig har forpligtet sig til at sørge for, at den lokale lønpulje rent faktisk også kommer til udbetaling til de ansatte, og ikke bliver brugt til at lappe huller i kommunernes budgetter. Modstanden mod ny løn var meget tæt på at udløse et nej til overenskomstfornyelsen i 2002, hvor parterne måtte have hjælp fra forligsmanden og kun lige akkurat kneb et snævert ja hjem ved urafstemningen. Kjeld Hansen erkender, at det var nødvendigt med en anderledes model for ny løn. Han ser ikke overenskomsten som et tilbageskridt, men som en ny begyndelse. - Jeg håber meget, at den her overenskomst betyder, at vi ikke længere skal bruge kræfter på at diskutere om kommunerne bare har puttet pengene i kassen. Aftalen sikrer, at de går til dem, de var tiltænkt, nemlig medarbejderne. Og jeg er overbevist om, at flere og flere medarbejdere i de kommende år vil få øjnene op for de åbenlyse fordele, der ligger i ny løn. Nogle har allerede opdaget det, og samlet set er der afsat flere penge til ny løn i denne overenskomst end sidste gang. Derfor tør jeg godt fastslå, at ny løn er kommet for at blive. Det vil ikke bare være vores krav, men også medarbejderens krav i fremtiden, siger Kjeld Hansen./ritzau/