Mere luft i økonomien til alle landets boligejere

Pension, gæld og forbedringer er blot nogle af anvendelsesmulighederne for afdragsfrie lån

Opsparing til pensionen. Indfrielse af anden gæld. Forbedringer i boligen. Det er de forestillinger og ønsker, Jesper Jensen, områdechef for Realkredit Danmark i Aalborg, har om, hvad folk vil bruge den øgede købekraft der følger med nye afdragsfrie lån til. 1. oktober åbnes der for den låntype, og hos Realkredit Danmark venter man et sandt stormløb af boligejere, der gerne vil have penge fri til noget andet end afdrag på ejerboligen.' Set fra Jesper Jensens stol er der ingen minusser, skjulte faldgruber eller ulemper ved de afdragsfrie lån. Og der er penge at spare, så det kan mærkes. For en ejerbolig til omkring 1,35 mio. kroner, belånt med godt en million kroner, kan den månedlige netto-ydelse nedbringes til under det halve af, hvad det koster at afdrage og forrente et fast-forrentet fem procents lån. Med at afdragsfrit lån på godt en million kroner, bliver den månedlige netto-ydelse ved et et-årigt lån med variabel rente på 1923 kroner. Med et afdragsfrit men fast forrentet fem procents lån, bliver netto-ydelsen 3672 kroner, mens man må betale 5000 kroner netto for et fast forrentet fem procents lån med afdrag over 30 år. Columbusæg Sammen med ejendomsmægler, Henrik Stage, Home-kæden, der omsætter mere end hver fjerde ejendom i Aalborg-området, er Jesper Jensen helt stålsat i blikket, når de slår fast, at afdragsfrie lån er et columbus-æg. En konstruktion, der kun har vindere. Boligejerne får luft i økonomien, staten får penge i kassen for låneomlægningerne. Og real-kredit-institutterne tjener på omlægningerne. Og eventuelt også på at låne endnu flere penge ud til de boligejere, der har friværdi i deres hus eller ejerlejlighed. Med større rådighedsbeløb efter overgang til afdragsfrit lån, kan friværdien omsættes til nye lån, hvor ydelsen betales af de penge, der er frigjort. Og så kan der investeres i forbedringer af boligerne, der generelt kommer landet til gode. Hokus pokus. Og absolut ingen hekseri, forsikrer de to. Men det er kun de helt kontante fordele, der umiddelbart kan måles i penge. Perspektivet rækker langt videre, påpeger Jesper Jensen og Henrik Stage. Men først skal det understreges, mener realkredit-chefen, at ingen skal tro, de med drømmen om afdragsfrit lån kan købe en dyrere bolig, end de havde haft råd til med et flexlån eller et fast forrentet lån med hidtidige afdragsvilkår. Plads til dyrere lån -Det er et krav fra os, at økonomien i husstanden skal være til, at et fast forrentet fem procents lån kunne finansieres. Ellers er et afdragsfrit lån udelukket, siger Jesper Jensen. Tommefinger-reglerne for, hvad man kan løfte af gæld i sin ejerbolig er, at man kan købe for et beløb, der svarer til to og en halv gange den samlede husstandsindkomst. Men kun hvis man ikke har en masse anden gæld. For rådighedsbeløbet, det man kan spise og more sig for, når alt andet er betalt, skal være 7500 kroner for to voksne og ekstra 1500 kroner for hvert barn i familien. Med det krav til boligejernes privat-økonomi, spår både Jesper Jensen og Henrik Stage, at de afdragsfrie lån ikke kommer til at betyde husprisernes himmelflugt. -Nå vi forhindrer, at folk køber dyrere, end de ville kunne med et af de nuværende lån, kan priserne ikke stige som følge af de afdragsfrie lån, siger Henrik Stage,. Han tror heller ikke, den nye låntype vil påvirke markedet, så det for alvor kan mærkes. -Når man ikke kan købe dyrere end hidtil, vil det ikke påvirke efterspørgslen. Mens udbuddet måske vil få præg af, at folk får bedre muligheder for at blive i deres bolig, eller råd til at sælge til den udbudte pris, selv om det tager lidt tid, forklarer mægleren. Helt oplagt vil det være med afdragsfrie lån til ældre mennesker, der ikke behøver eller ønsker at sikre deres børn en arv, der ligger i huset. Ældre, arbejdsløse og skilte -Det vil også være en mulighed ved skilsmisser, at den ene kan blive i huset, i stedet for at det sælges, og der skal skaffes to mindre og billigere boliger. Eller det kan sikre familiens bolig, hvis man i en periode er uden job med deraf følgende lavere indkomst. Og skal man flytte fra sin bolig, behøver man heller ikke gå i panik, fordi den ikke kan sælges omgående, forklarer Jesper Jensen. For når man allerede har en ejerbolig, er kreditforeningen ikke så strikse med, om der er plads til et at de nuværende lån i boligen. Så er man i kraft af boligen og kreditforeningens kendskab til sine kunder forlods godkendt til et afdragsfrit lån. Hos Realkredit Danmark forventer man, at hver sjette boligejer vil lægge lån om, når de afdragsfrie bliver tilgængelige. Det vil betyde låneomlægninger for 120 milliarder kroner. -Helt geniale er de afdragsfrie lån også, når forældre køber ejerlejligheder til deres børn, når de skal studere. Et studies varighed gør det helt uinteressant, hvad der skal afdrages efter 10 år, for så er den studerende for længst flyttet. Men får den studerende andel i forældrenes besparelse på lejligheden ved afdragsfrit lån, kan det lån betyde forskelllen på, om der skal arbejdes ved siden af studierne, eller om der skal suppleres med studielån, forklarer Henrik Stage. Og tilføjer at langt de fleste ejerlejligheder, der købes af forældrene allerede er finansieret med flexlån. Får man et afdragsfrit lån på en million kroner, kan det maximalt være afdragsfrit i 10 år. Så skylder man altså fortsat en million efter de 10 år. Og har i princippet så kun 20 mod ellers 30 til at afdrage gælden. Men det kan man låne sig ud af hos kreditforeningerne, der godt kan acceptere en restgæld efter de 20 år. Hverken Jesper Jensen eller Henrik Stage er dog meget for den forenklede formulering, at man med den trafik i princippet forlænger sit låns løbetid ud over 30 år. Det er ikke helt rigtigt, påpeger de. Men helt forkert er det heller ikke. Direktør i Nykredits region Nord, N.C. Petersen, deler begejstringen for de afdragsfrie lån. Fordi det er udtryk for større fleksibilitet for boligejere der langt fra er en homogen gruppe. Faktisk så han gerne lovgivningen på området helt fjernet. -Lån i fast ejendom burde være et anliggende mellem kreditforeningen og kunden. Hvorfor skal staten gennem lovgivning blande sig i folks privatøkonomi og dispositioner. Hvorfor skal staten bestemme, at et lån maximalt må løbe over 30 år. Alle de regler og restriktioner bør fjernes, så de implicerede selv klarer det, siger N.C. Petersen. Han håber, de afdragsfrie lån er første skridt på den vej. Månedmagasinet Penge & Privatøkonomi spår i en artikel om de afdragsfrie lån, at de vil komme til at revolutionere boligmarkedet. En afdragsfri periode på 10 år har med lånet at gøre og ikke låntageren. Så i princippet kan et afdragsfrit lån forlænges i det uendelige, så længe boligen ikke falder i værdi.Realkreditinstitutterne skal blot vurdere boligen, hvis der ønskes afdragsfrihed over mere end 10 år. På den led kan boligejerne komme til at bo til leje hos sig selv til en husleje, der ofte vil være lavere end markedslejen på lejeboliger, konkluderer bladet.