"Mere lys i Hune kirke"

Maja Lisa Engelhardt. Privatfoto
3. april 2017 13:03

10. og 12. april er der om eftermiddagen kirkeværter i Hune og Rødhus kirker.

Den 10. april klokken 14.00-16.00 i Hune kirke vises en portrætfilm om Maja Lisa Engelhardt. Her fortæller M.L.E. bl. a. lidt om sin barndom, sit arbejdsliv i Colombes i Frankrig, sit udstillingsarbejde i New York og i Danmark. Derudover vises billeder fra hendes barndomsegn, kirkeudsmykninger, illustrationer til B. S. Ingemanns Morgen - og Aftensange, billeder fra 1.til 5. Skabelsesdag og billeder, inspireret af floden Grand River, Michigan, USA. (Billeder fra den 6. skabelsesdag kan ses ved arrangementet i Hune kirke 24. maj).

I Rødhus 12. april klokken 14.00 og klokken 15.30 fortælles om Rødhus kirke. Kirken blev indviet i 1913. Den blev bygget for delvis privat indsamlede midler. Der er kun elektrisk lys ved prædikestolen og ved orglet. Af Menighedsrådets protokol 1937 kan læses, at beboerne i Rødhus i 1950 fremsætter ønske om at få indlagt elektrisk lys. I 1968 kommer et forslag om elvarme (5 gudstjenester er aflyst på grund af røg i kirken, og kirken lukkes fra september 1969). I maj 1970 åbnes kirken igen med nyt elvarme anlæg. Helt unikt er også det fine orgel, som vi bl.a. skal høre til sommer ved morgensangen og aftengudstjenesterne og som noget ekstraordinært ved 3 orgelkoncerter, der afholdes tre torsdags formiddage (den 20. og 27. juli og 3. august). Orglet blev indviet i 1995 og ligesom kirken anskaffet ved delvist privat indsamlede midler.

Alle er velkomne til at kigge forbi. Der er også kaffe og kage. Alle donationer går ubeskåret til udsmykningsprojektet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...