Mere miljøvenlig Audi

22,2 kilometer per liter. Det plejer at høre de små pendlerbiler med dieselmotorer til, men er snart virkelighed, når den nye Audi A3 1,9 TDI e kommer til Danmark.

Denne Audi A3 1,9 TDI e kører 22,2 km/l og koster 310.000 kroner. Det gør den billigere end den tilsvarende A3 diesel. Takket være de nye bilafgifter.

Denne Audi A3 1,9 TDI e kører 22,2 km/l og koster 310.000 kroner. Det gør den billigere end den tilsvarende A3 diesel. Takket være de nye bilafgifter.

Takket være regeringens afgiftsomlægning bliver den billigere end den ordinære 1,9 TDI, da den belønnes for at være nærig med dråberne, samtidig med, at den er udstyret med partikelfilter. Og hvad er det så lige, som gør vognen så økonomisk? Jo, føreren hjælpes af et instrument, som beretter om, hvornår det er fordelagtigt at skifte gear i forhold til det lavest mulige forbrug. Samtidig er selve gearingen ændret, så motoren generelt kører med lavere omdrejninger, og sammen med en lavere vægt skulle det give pote ved tankstationen. Naturligvis er der også nye dæk med lavere rullemodstand. Bilen har 105 hestekræfter og koster 310.000 kroner for den 3-dørs A3. Det er 17.000 kroner mindre end den almindelige version, der heller ikke har seks gear som e-modellen.