Vestbjerg

Mere modstand

VESTBJERG:I serie 3 pulje 16 kan Vestbjerg se frem til at få lidt mere modstand end i sidste sæson, hvor det blev til sejre i 21 kampe ud af 22 mulige. De to trænere, Flemming Lind og Kim Tengstedt, har fået tilgang af Morten Kjærgaard, der har fået lysten til at spille tilbage, samt af Dennis Glintborg og Jacob Nielsen, der begge er vendt tilbage til klubben. Modsat tæller at et par spillere, heriblandt sidste års spiller i klubben, har valgt at trappe lidt ned. Hvordan holdet står rent styrkemæssigt er svært at bedømme, men det er ikke blevet til blot en enkelt sejr i træningskampene, så i første omgang sættes alle kræfter ind på at blive hængende i rækken når der lidt forsinket fløjtes op på Vestbjerg stadion søndag eftermiddag kl. 14 i stedet for som planlagt allerede lørdag.