Mere plads til efterskole

Østhimmerlands Ungdomsskole har købt det tidligere Bælum Bibliotek af Rebild Kommune. Bygningen er naboejendom til efterskolen.

Rebild Kommune lukkede Bælum Bibliotek i 2007, men nu har Østhimmerlands Ungdomsskole købt ejendommen. FOTO: MICHAEL BYGBALLE

Rebild Kommune lukkede Bælum Bibliotek i 2007, men nu har Østhimmerlands Ungdomsskole købt ejendommen. FOTO: MICHAEL BYGBALLE

Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum har jævnligt haft pladsproblemer på sit nuværende areal på Skolevej 10, men nu har skolen sikret sig bedre muligheder for fremtidige udvidelser. Rebild Kommune satte nemlig det tidligere kommunebibliotek på Skolevej 6 til salg, og så slog efterskolen til.