Mere politik end religion

I en stor artikel tirsdag den 26. jan 2010 har Nordjyske præsenteret Langballes protest mod islam.

Han har taget udgangspunkt i Lars Hedegaards udtalelser, som man kan finde på nettet. I den forbindelse har jeg en kommentar. Lars Hedegaard har en pointe i sin analyse og vurdering af islam: Islam er mere en politik, end det er en religion! - Alene af den grund, at Koranen ikke kun fortæller dig, hvordan du får et godt liv. Den ”dikterer” dig livet, hvis du vil indfri budskabet. At mange kloge muslimer fravælger ”diktatet”, kan ikke ændre et komma i Koranen. Det er også det afsæt, Hedegaard har i sine udtalelser, men pga. de mange ord og vinkler, man kan se dette perspektiv på, forsvinder det nemt som dug for solen for mange velmenende mennesker, og tilbage vil stå at man skal respektere hinanden, hvilket vi i sandhed også skal. Der er ikke grund til at udsætte andre mennesker for had, om det er religion eller livsopfattelser, men der er grund til at være opmærksom på, når en “gruppe” af medmennesker vil bestemmer over andre og sætte deres label på handlingen; ”Muhammed vil sejre”. Det skal vi ikke forbigå i tavshed.