Brønderslev

Mere regn end sunset

Der var ikke meget sol over Sunset Evening

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Slagter Krabbe og hans mandskab havde travlt med at skære kød ud til sultne gæster.

BRØNDERSLEV:Klokken 21.58 lukkede butikkerne i Brønderslev torsdag aften efter en handelsaften, der havde fået navnet Sunset.

Byens gæster så imidlertid alt for lidt til solen og måtte i stedet bevæbne sig med paraplyer og varme jakker. Og en af initiativtagerne til sunset-aftenen, Jan Agerbæk fra Mr. Agerbæk, gav da også det våde og kolde vejr skylden for, at kunder i stort tal valgte aftenen fra og blev hjemme i varmen.

- Jeg kan kun tale for mig selv. Men der var ikke de folk, som der plejer at være til Open by Night. Omsætningsmæssigt ligger vi på 75 procent af en Open by Night, konstaterede Jan Agerbæk dagen derpå.

- Havde vejret været noget bedre, havde der været mange flere folk - det tror vi i hvert fald på, tilføjer han.

Og de kunder der trodsede regn og kulde, valgte forståeligt nok udendørs hygge med øl, is og slushice fra.

Aftenens underholdningsprogram var - diplomatisk sagt - særdeles beskedent sammenlignet med en traditionel Open by Night.

- Det var en handelsaften med gode tilbud i butikkerne. Der er jo Open by Night mange steder i denne uge og næste uge i andre byer, og for at holder nogle kunder i byen, syntes vi, at der skulle være en Sunset-aften i Brønderslev, siger Jan Agerbæk.

Han glæder sig over, at næsten alle byens butikker bakkede arrangementet op.

- Og vi havde hos os en dag, der salgsmæssigt var væsentlig bedre end Le Mans. Men Le Mans har været en event, som har været med til at markedsføre byen. Den har haft betydning markedsføringsmæssigt for byen, men det har ikke været den store handelsdag for os, konstaterer Jan Agerbæk og tilføjer, at Le Mans-arrangementet har krævet bemanding i mange timer ud over butikkens ordinære åbningstid.

I år har Brønderslev Handel - efter afstemning blandt butikkerne - valgt at droppe Le Mans.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.