Mere saglighed?

VENSTRE:I sit indlæg (1.2.) slynger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen om sig med tal. Således påstår han - i et lettere absurd forsøg på at retfærdiggøre Venstres retspolitik - at "undersøgelser viser, at over 70 pct. af befolkningen føler sig trygge i dag. For 10 år siden var det 30 pct". Nu er tryghed jo nogle vanskeligt noget at måle, men man må spørge, hvor har Lauritzen disse tal fra? For de står i grel modsætning til den seneste videnskabelige undersøgelse fra Trygfonden. Denne undersøgelse viser to ting: 1) danskerne føler sig generelt mindre trygge end for syv år siden, og 2) danskerne er stadigt et meget trygt folkefærd. Også i omgangen med tal for den økonomiske udvikling fifler Lauritzen. Han tager behændigt udgangspunkt i 2001 og undgår således meget smart at nævne nedbringelsen af gælden i den forudgående periode. Denne nedbringelse kunne ske, fordi SR-regeringen fornuftigt (og i modsætning til VK-regeringen) førte en stram finanspolitik i en periode med højkonjunktur. Jeg ved ikke, om det vil tjene Venstre at være mere saglig i omgangen med faktuelle oplysninger. Men det ville uden tvivl kunne bidrage til en mere frugtbar debat.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden