Mere sne på vej til Nordjylland

Mere sne er på vej til Nordjylland, men der kommer ingen ny stor snestorm i denne omgang. Opdateret kl. 11.10.

2010 har været det koldeste år i Danmark i 14 år. Arkivfoto: Peter Langkilde

2010 har været det koldeste år i Danmark i 14 år. Arkivfoto: Peter Langkilde

Bornholm har været begravet i sne, så selv bæltekøretøjer havde svært ved at komme frem, og det østlige Danmark har også fået store mængder sne. Nordjylland skulle få noget sne i dag, søndag, men ifølge DMI undgår vi snestormen. "Grimme pletter" på vejrradar Ifølge DMIs afdeling på Flyvestation Aalborg viser vejrradaren "grimme pletter" med snebyger over det østlige Danmark samt Sverige, og der er også snebyger på vej vestfra. Men de ser ud til at trække ned over det sydlige Danmark, så Nordjylland ser ud til at undgå de helt store snefald. DMI taler om "moderate snebyger" over Nordjylland. Mandag får Nordjylland også sne, men ikke så meget som i dag. Derimod skulle der komme pænt meget sne og blæst tirsdag, men så skulle det gerne begynde at lysne lidt. Dog vil det stadig være hundekoldt i Nordjylland, især om natten. Se mere på www.dmi.dk.

Forsiden