Mere svamp

Først var det Aktivitetshuset Solgården i Sindal. Nu er der også konstateret skimmelsvamp i Forsamlings bygningen i Hjørring.

Skimmelsvamp har nu angrebet to kommunale aktivitetshuse, og i Sindal er en ansat blevet syg. Arkivfoto: Claus Søndberg

Skimmelsvamp har nu angrebet to kommunale aktivitetshuse, og i Sindal er en ansat blevet syg. Arkivfoto: Claus Søndberg

Skimmelsvamp hærger gamle bygninger og nu står Hjørring Kommune med udsigt til store regninger til sanering og renovering af to af kommunens aktivitetshuse for pensionister og frivillige. Det kan dog også blive for dyrt, viser en gennemgang af Aktivitetshuset i Sindal. Senest er der konstateret skimmelsvamp i Forsamlingsbygningen i Østergade i Hjørring. Her har kommunens Sundhed, Ældre og Handicapudvalg (SÆH) nu frigivet én million kroner til sanering og renovering. Ud over sanering i forbindelse med svampeangrebene dækker beløbet også en renovering med udskiftning af gulvbelægning, dørkarme og lofter, som med fordel kan laves samtidig. - Her var der ingen tvivl om, at det skal laves, og arbejdet er så småt gået i gang, fortæller udvalgsformand Lilli Damsgaard (S). Her har kommunen i forvejen budgetteret med penge til renovering af Forsamlingsbygningen. Kræver totalsanering Værre ser det ud i Aktivitetshuset Solgården i Norgesgade i Sindal. Problemerne er så store, at en ansat er blevet syg af skimmelsvampen, og en samlet renovering vil løbe op i 7,8 millioner kroner!. Det er især kælderen i bygningen, der er massivt angrebet, men der vil være brug for en totalsanering af ejendommen, hvis problemerne fjernes helt. - Vi vil ikke bruge så stort et beløb på den bygning, så nu vil se os om efter alternative bygninger, som vi eventuelt kan leje eller købe til Aktivitetshuset, fortæller Lilli Damsgaard. På næste møde skal udvalget studere svampeproblemerne nærmere i Aktivitetshuset og diskutere mulige løsninger. Det kunne eventuelt være den tidligere Alta-forretning i Torvegade, oplyser Lilli Damsgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.