Mere tempo på politiets svindelsager

KØBENHAVN:Politiet har i adskillige tilfælde smidt straffesager bagest i køen, selv om de mistænkte egentlig stod til langvarig fængselsstraf. Nogle af bedragerne har nydt godt af, at sagerne har ligget bomstille i mange måneder. De er sluppet for et generende ophold bag tremmer og har i stedet fået en betinget dom. Præcis i hvor mange tilfælde dommerne har mildnet straffen på grund af forsinkelse hos myndighederne, har anklagemyndigheden ikke overblik over. Men det er helt sikkert, at økonomisk kriminalitet er præget af sagsophobning, og det problem skal der nu gøres noget ved, fortæller statsadvokat Jesper Hjortenberg på Rigsadvokatens kontor. - Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et nødlidende område, siger Jesper Hjortenberg. Derfor skal anklagerne landet over i 2010 have et særligt godt øje til sager om skyldnersvig, mandatsvig og bedrageri. Hver sag skal følges af de regionale statsadvokater, og når politiet indleder en efterforskning i en sag, skal der samtidig laves planer for, hvornår de forskellige trin i processen skal være overstået. - Der har været et produktionstab i forhold til 2006, og det skal vi rette op på, siger Jesper Hjortenberg med henvisning til tiden før politireformen. Frustrerede betjente Flere steder i landet er betjentene frustrerede over manglen på ressourcer til at efterforske økonomisk kriminalitet. En kriminalassistent i Københavns Vestegns Politi kom således med et højlydt hjertesuk i en sag om momssvindel mod en direktør fra Solrød Strand. Først 11 måneder efter anmeldelsen blev direktøren afhørt. Om forløbet skrev kriminalassistenten: "Sagen er blevet behandlet blandt utallige andre, der er indgået i et almindeligt sagsprioriteringsprincip, der unægtelig er påvirket af den foreliggende sagsmængde samt den generelle mangel på sagsbehandlere i afdelingen," noterede han. Men også voldtægtssager fortjener en bedre behandling, mener den øverste anklagemyndighed. - Det har ligget lidt tungt med at leve op til målsætningerne om sagsbehandlingstiden, siger Jesper Hjortenberg. Det skal derfor undersøges, om processen kan fremmes - også af hensyn til ofrene, så de ikke skal gå i mange måneder, før de skal møde op i retten og berette om det, de har været udsat for. Desuden har anklagemyndigheden udvalgt et tredje emne, som trænger til ekstra opmærksomhed, når de regionale statsadvokater fører tilsyn med de 12 politikredse. - Det drejer sig om, hvordan vi kommunikerer til borgere, når en sag sluttes uden en sigtelse, fortæller Jesper Hjortenberg. - Vi har en fornemmelse af, at det kan være interessant at arbejde med vores kommunikation. - Vores afgørelse om at slutte en sag kan sagtens være helt rigtig, men det er ikke altid, at anmeldere og forurettede får en særlig god besked. Det kniber nogle gange med forklaringen på afgørelsen, siger Jesper Hjortenberg om baggrunden for indsatsen. I 2009 skulle anklagerne særligt have fokus på tilfælde, hvor borgere har været sigtet i lang tid, og på langvarige varetægtsfængslinger. Hvordan det så gik med indsatsen, forventer Rigsadvokaten at få et overblik over i løbet af foråret./ritzau/

Forsiden