For lige nu bliver den misbrugt af den islamkritiske bevægelse Pegida, siger Merkel i et videobudskab, der er udsendt forud for 26-års-dagen for sammenlægningen af DDR og Vesttyskland på mandag 3. oktober.
Mere præcist hæfter Merkel sig ved brugen af slagordet "Wir sind das Volk" - "Vi er folket".
Angela Merkel minder om, at slagordet kommer fra det gamle, kommunistiske DDR, hvor østtyskerne brugte det som et slogan for løsrivelse, inden Muren faldt i 1990.
Nu lyder det under Pegidas mandagsdemonstrationer i specielt Dresden i Østtyskland, hvor bevægelsen er vokset frem, og det er skævt, mener Merkel.
- I dag har vi en anden situation. Vi har i dag en ordning, hvorunder alle har ret til at demonstrere og frit kan sige deres mening. Derfor bør man sige: "Alle sind das Volk" (Alle er folket - red.).
Avisen Die Welt skriver, at fejringen af årsdagen for sammenlægningen af DDR og Vesttyskland begynder lørdag i Dresden.
Byen er hovedstad i den østtyske delstat Sachsen, og avisen påpeger, at delstaten er det sted i Tyskland, hvor der er foretaget flest højreekstremistiske voldsforbrydelser i forhold til indbyggerantallet.
Faktisk er der langt flere ekstremistiske voldsepisoder i det gamle DDR end i det gamle Vesttyskland.
- Højreekstremistisk vold i Østtyskland er omkring fire til fem gange så høj som i Vesten, siger tidligere forbundspræsident Wolfgang Thierse ifølge avisen, der også påpeger, at Dresden er blevet et symbol for en ny højrepopulistisk og nationalistisk bevægelse.
/ritzau/dpa
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind