EMNER

Merkel genvalgt som CDU-leder

KARLSRUHE:Tysklands kansler, Angela Merkel, er med et komfortabelt flertal blevet genvalgt til leder af de kristelige demokrater (CDU). Hun har fået 90,4 procent af stemmerne fra de delegerede ved CDU's todages partikongres i Karlsruhe. Den 56-årige politiker står over for et vanskeligt år i 2011, hvor der skal være valg i seks af Tysklands 16 delstater. Hvis CDU klarer sig dårligt ved disse delstatsvalg, kan Merkels position begynde at vakle, siger eksperter. Selv om Merkel stadig er populær i befolkningen, er opbakningen til regeringspartierne styrtdykket. Så sent som i weekenden var op imod 100.000 demonstranter i gaderne i en række tyske byer for at protestere mod sociale nedskæringer.AFP