Merkel mødes med Kinas leder og rejser tvivl om USA-støtte

Xi Jinping og Angela Merkel talte om handel og investeringer, og kansleren gentager sin usikkerhed om USA.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

GERMANY-CHINA-POLITICS-DIPLOMACY-G20 Foto: Scanpix/Steffi Loos

Den tyske kansler holder fast i sin tvivl om samarbejdet med USA, mens hun onsdag mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, i Berlin.

Merkel har tidligere sagt, at Tyskland og Europa ikke længere fuldt ud kan regne med USA.

- Det er et åbent spørgsmål, om vi kan og bør være afhængige af USA, når man tænker på, hvad amerikanerne har investeret i FN's arbejde, Mellemøsten, i Europas sikkerhed og i fredsmissioner i Afrika, siger Merkel.

De to ledere er samlet før et G20-topmøde i Hamburg senere på ugen.

Merkel har onsdag holdt møder med Xi om blandt andet handel og et styrket samarbejde. Efter mødet giver kansleren udtryk for, at målet på sigt er en omfattende frihandelsaftale med Kina.

De to lande vil ifølge Merkel forhåbentlig snart underskrive en plan for investeringer.

Kina har onsdag bestilt europæiske fly for 20 milliarder euro, meddeler Airbus.

På mødet med Xi tog Merkel også det prekære spørgsmål om menneskerettigheder i Kina op.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.