Merkel skælder ud på de tyske bilfabrikker

Bilfabrikker gambler en stor del af deres troværdighed væk, siger forbundskansler ved start af valgslutspurt.

GERMANY-POLITICS-MERKEL Foto: Scanpix/Patrik Stollarz
12. august 2017 18:20 - Opdateret 12. august 2017 18:21

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, indledte lørdag slutspurten frem til parlamentsvalget i næste måned. Det sker med et ultimatum til den tyske bilindustri.

Se at få rettet op på jeres rygte efter dieselskandalen, lyder det.

- Store dele af bilindustrien har gamblet en utrolig stor del af deres troværdighed væk, advarer hun.

Merkel kommer med sine kommentarer i en tale for hendes partifæller hos de kristelig demokrater (CDU) i Dortmund.

Det sker, i forbindelse med at valgkampen i weekenden slippes fri inden valget 24. september.

Det er første gang, at Merkel offentligt kommenterer den serie af kriser og skandaler, der har ramt den store tyske bilindustri i de senere uger.

Ærlighed er en del af den tyske økonomi, påpeger hun.

Det er bragt i fare, efter dieselbiler er blevet hjemkaldt. Det sker samtidig med, at der er fremkommet oplysninger om, at fabrikkerne VW, Audi, Porsche, BMW og Daimler siden 1990'erne har indgået i et ulovligt kartel.

Mistanken mod bilindustrien i Tyskland har været fremme, siden Volkswagen i 2015 blev fanget i en skandale i USA med dieselbiler.

Fabrikken havde brugt software, som snød med de reelle udledninger af gasser i 11 millioner dieselbiler verden rundt.

VW har måttet indgå et forlig med de amerikanske myndigheder mod et meget stort milliardbeløb i dollar som kompensation.

- Vi ønsker en stærk bilindustri. Vi ønsker også høje miljøstandarder, understreger Merkel.

- Spørgsmålet er, om den tyske bilindustri har forstået disse tegn tids nok og vil bestemme sig for en fremtid - og med det fremtiden for hundredtusinder af arbejdspladser, siger hun.

Men hun afviser et krav fra det socialdemokratiske SPD om, at der fastsættes bindende kvoter for elbiler i Europa.

/ritzau/dpa

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...