Fodbold

Merle & Mogens - og Moby Dick

30 gode år bag roret i kælderen i Boensgade

FREDERIKSHAVN:Uden Merle ingen Mogens - og omvendt. De to har fulgtes af i 43 år - og 1. oktober har de 30 års jubilæum med Restaurant Moby Dick i Boensgade. En restaurant, der gennem årene har været frederikshavnernes populære møde- og spisested. Merle (der udtales ligesom Perle - næsten) og Mogens, der begge har heddet Grønbech til efternavn i 38 år, vidste fra starten af, at det skulle være de to. - Ja, lige siden vi mødtes ude i værkstedet hos Børge Svendsen, hvor jeg var i mekanikerlære og Merle sad på kontor og var bare 17 år. Året efter holdt vi op - men da havde vi allerede nået at få blinket så meget til hinanden, at der ikke var nogen vej tilbage. Og hvem kan i øvrigt stå for Merles strålende øjne, siger Mogens Grønbech. Merle plirer behørigt med øjnene og luften står helt stille et øjeblik, inden hun siger: - Der var flere mekanikerlærlinge, der ville have fat i "hende den lyshårede", men Mogens var genert og ikke sådan at komme ind på livet af, så det syntes jeg jo var ret så interessant. Og dét synes jeg stadig, siger hun. Succes fra starten Scenen er sat på Moby Dick, hvor der er rustikt og hyggeligt - og hjemmelavet á la Mogens Grønbech & Co. - Det hele startede med, at jeg syntes, der manglede en rigtig hyggelig restaurant i Frederikshavn - sådan som der f.eks. var på Hoffmanns Hotel og Hos Bob. Så vi solgte vores gård i Hørmested, købte ejendommen hér i april 1975 og åbnede 1. oktober samme år. Da vi købte stedet, var der bare en flok rå kælderlokaler, hvor der tidligere var bageri. Faktisk har min far en gang haft bagerbutikken herinde. Ovnene stod stadig fra den tidligere butik, og vi har selv restaureret, bygget om og rigget til. Det hele blev sat i stand sammen med Merles bror Johnny og min bror Per, siger Mogens Grønbech. Faktisk var Moby Dick klar til at åbne lidt før, men Merle måtte lige en tur på hospitalet for at føde parrets tredje barn, datteren Lonnie. Men ti dage efter åbnede Moby Dick. 11 måneder senere fik Merle og Mogens den sidste i børneflokken - der tæller de to store Elias og Konrad - og de to små Lonnie og Josva. Men så var det også slut - for fire børn var fint men også nok, når Merle skulle servere og passe forretningens fundament. - Siden vi åbnede er det gået virkelig stærkt. Faktisk blev Moby Dick en succes fra starten af. Dengang gik folk jo ud og spiste på en helt anden måde end i dag. Først gik de i biografen og bagefter gik de ud og fik en drink eller noget god mad - og mødte nogen på Moby Dick, som de kunne snakke med om filmen. I dag tror jeg ikke man går i byen på samme måde mere, men vi kan bestemt ikke klage, siger Mogens Grønbech. Drømmeren og den praktiske gris Under samtalen har Merle været på benene de første ti gange - hun har så mange ting, der lige skal ordnes. Og ringer telefonen springer hun op med det samme. - Jeg er den praktiske gris, dén, der får gjort alt benarbejdet - passer servering og regnskaber. Mogens er dén, der er god til at drømme og lægge planer. Og så kommer vi til det tidspunkt, hvor han skal overtale mig. Idéerne skal listes ind, og jeg skal have tid til at tænke mig om flere gange, før jeg tager stilling. Men når jeg så siger OK, så bliver det også til noget, siger Merle. - Ja, lige som dengang i 1980, da vi "bare lige" skulle på campingtur til Randers. Det var ikke uden bagtanker. I virkeligheden skulle vi nemlig se på Fladbro Kro - og det vidste Merle ikke på forhånd. Men da vi så kom derned, så lå kroen der jo - den var virkelig et håndværkertilbud. Da skulle Merle lige tænke sig om en ekstra gang. Men kroen blev købt - og sat i stand fra bunden af, sammen med min bror, Per Grønbech og Merles bror Johnny Nielsen. Og så blev Merles anden bror, Kenneth Nielsen, ansat som inspektør på Moby Dick. Han blev - også efter at vi kom tilbage fra Randers - og han holdt op for fem år siden. I Fladbro smøgede vi ærmerne op og dét var et hestearbejde, men til sidst blev vi færdige og kunne åbne - efter et helt års istandsættelse. Kroen var lidt svær at få i gang i starten, men det blev alligevel en succes. Sådan en kongelig privilegeret kro er jo nærmest en forpligtelse. Men dengang var vi også kun 35 år - og vi kunne det hele, siger Mogens Grønbech. Nye drømme Merle og Mogens solgte en blomstrende Fladbro Kro i 1985 - fordi Mogens havde ny drømme. - Vi trængte til et pusterum, og så købte vi en båd på Mallorca og brugte fem år til at sejle rundt med børnene i sommerhalvåret. Om vinteren arbejdede vi på Moby Dick - Mogens vedligeholdt og reparerede, mens jeg serverede og passede regnskab, siger Merle. I 1989 solgte de båden - for nu havde Mogens igen planer. - Og igen skulle jeg lokkes - denne gang til Holland, hvor Mogens havde set restaurantskibet "Prinses Juliana". Og det endte med at vi købte det i 1990 og tog det med hjem til Danmark. De første tre år lå det i Sæby - men siden 1993 har det ligget i Aalborg. Mogens er altid forud for sin tid, og han er fantastisk til at tro på, at det her skal nok gå godt, siger Merle. - Jeg plejer tit at sige, at jeg ikke tør at drømme, fordi mine drømme altid går i opfyldelse. Og jeg tror, at bare jeg kan komme med i et projekt, så skal det nok lykkes. merle er den udadvendte person, der altid har klaret det med personalet og kunderne. Og mange gange har hun overvåget de store fester og blevet til ud på den lyse morgen. Den slags kan man godt blive stresset af. Så nu har vi planer om at sælge Prinses Juliana. Der er megen køren frem og tilbage fra Frederikshavn til Aalborg med to restauranter, siger Mogens Grønbech. Man sidder lidt med fornemmelsen af, at han vil sige noget mere - men han holder sig i skindet. Men med Mogens holder planerne ligesom aldrig op. - Vi har da nogle planer, men de er bestemt ikke offentlige endnu. Lad os nu se, hvad der viser sig. Moby Dick giver vi aldrig slip på, men derfor kan det jo være, vi kan tage fat på noget andet - hvis vi har helbred til det. Vores liv sammen har været travlt og lykkeligt. Hvor har vi altså haft det godt - og det skal vi blive ved med at have, siger Merle og Mogens - og ser på hinanden - igen.