Morsø

Messe for ældre i vente

Efterfølgende fest i Midtmors Sport i Øster Jølby

1. september er der fest i Midtmors Sport i forbindelse med messen ”Morsø SeniorPalet”.Arkivfoto

1. september er der fest i Midtmors Sport i forbindelse med messen ”Morsø SeniorPalet”.Arkivfoto

MORS:Morsø Kommune åbner nu for, at interesserede ældre kan melde sig festen i forbindelse med messen ”Morsø SeniorPalet”.

Til festen, som indeholder både spisning og underholdning, er der plads til 650 gæster, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet. Der vil være kaffe, boller med pålæg og lagkage og småkager, og udover at gospelkoret Koci underholder, er Gerhard Mark og Tanja fra Mors også klar med musik og sang.

Festen finder sted fra klokken 14 til 17 tirsdag 1. september i Midtmors Sport i Øster Jølby. I et par timer forinden løber selve messen ”Morsø SeniorPalet” af stabelen. Her er det meningen, at ældre kan møde de personer og instanser, de kan få brug for i Morsø Kommune - her er der adgang for alle og ingen begrænsning på deltagerantallet.

Tilmelding fra 3. til 6. august til Morsø Kommune på telefon 9970 7241.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.