Messe hjælper unge med at vælge

Emilie Olesen (tv.) og Andreas Ertmann fik et indblik i nogle af de mange ungdomsuddannelser, de kan vælge mellem. Foto: Martin Damgård
14. november 2016 07:34

SOSU-assistent, stuktør, handelsskole eller HTX.

På den årlige messe for ungdomsuddannelser, Study Aalborg, fik 8., 9. og 10. klasser et godt indblik i de muligheder, der ligger for an dem.

Messen var denne gang obligatorisk for eleverne i folkeskolens ældste klasser.

- Det bliver jo tidligere og tidligere, de skal foretage deres uddannelsesvalg. Og derfor synes vi også, det er vigtigt, at vi får bredt viften ud for dem så hurtigt som muligt, sagde konsulent i Uddannelsesrådet Helle Lundgreen.

Hun håber naturligvis, at mange bliver inspireret at besøge messen.

For selv om det almene gymnasium stadig fylder meget i manges bevidsthed, er det ikke sikkert, at det alttid er det rigtige valg.

- Nogen bruger slet ikke deres gymnasieuddannelse til det, den egentlig var tiltænkt. Og derfor synes vi også, det er vigtigt, at de får mulighed for at se, at der er andre uddannelsesmuligheder.

For jobåbningerne er jo meget langt hen ad vejen indenfor de håndværksmæssige fag. Det kan vi i hvert fald konstatere, når vi snakker med Buisness Aalborg, forklarede Helle Lundgreen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...