Messe i Vegger med 17 udstillere

Det begyndte i Skivum Forsamlingshus - men her er rammerne efterhånden blevet for trange

Derfor er det nu for anden gang Vegger Idræts- & Kulturhus, der lægger lokaler til, når Boutique Bentes Corner i Skivum lørdag 5. november inviterer til efterårsmesse i det nordøstlige hjørne af Vesthimmerlands Kommune.

Hele 17 udstillere har meldt deres ankomst, og de kommer fra Poulstrup i nord til Solbjerg i syd.

Messen byder således på et bredt udbud af tøj til hele familien, sko, strømper, lingeri, smykker, tørklæder, bælter, tasker, punge, parfume og hudpleje, brugskunst, konfekture, origami, legetøj, garn og broderi, børster, malerier, wellness, telefoni, Aronia-produkter og blomster mv.

Ind imellem vil der være modeshow med dametøj og børnetøj.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.