Messe kræver nytænkning

Den store erhvervsmesse i Jetsmark Hallerne i weekenden gik som planlagt, men der skal tænkes nyt, siger formand for Jetsmark IF, Finn Larsen.

Svend Ole Jensen
Finn Larsen, formand for Jetsmark Idrætsforening: Der skal tænkes nyt, inden den næste erhvervsmesse om to år.
Pandrup 1. november 2011 05:12

Han skyder på op mod 3000 besøgende i løbet af de to dage. Lørdag var lidt ringere besøgt end tidligere. - Vi holder en messe igen om to år, men ingen tvivl om, at der skal ske en fornyelse. Hvad det skal være, har vi nu et par år til at tænke over, siger Finn Larsen, som også mener det bør overvejes at droppe entreen. - For år tilbage var der gratis entre. Så besluttede vi at tage et beskedent beløb ved indgangen. Men det kan godt være, vi skal vende tilbage til gratis entre. Pengene kan vi hente ved at forhøje prisen på standene med en beskedens beløb. Det tror jeg, udstillerne vil have forståelse for, siger Finn Larsen. Begge haller blev ryddet søndag aften, og nu skal de to arrangører, Jetsmark IF og Jetsmark Håndboldklub have betalt regninger, så regnskabet kan gøres op. Men i følge Finn Larsen bliver der et pænt overskud til begge foreninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...