Messe med jul som tema

Jetsmark IF og Jetsmark Håndboldklub sammen om den traditionsrige messe i Jetsmark Hallerne.

Svend Ole Jensen
Den sidste weekend i oktober er der forbruger og erhversmesse i Jetsmark Hallerne med julen som tema. Arkivfoto:
Håndbold 18. oktober 2011 06:21

I weekenden 29.-30. oktober tages der hul på julen i Jammerbugt, når Jetsmark Idrætsforening og Jetsmark Håndboldklub holder sin traditionsrige erhvervsmesse med julen som tema. - Det er måske lidt tidligt med jul, men nu kommer vi først, siger Finn Larsen, formand for Jetsmark Idrætsforening. Der er fyldt op i begge haller med udstiller. I alt 90 stande er solgt, fortæller Finn Larsen og tilføjer, at messen er en forbruger - og erhvervsmesse. Det betyder, at der kan sælges fra standene. - Det er blevet en god tradition med en messe i Jetsmark Hallen hvert andet år. Der bliver et pænt overskud og dermed er messen et væsentligt bidrag til de to foreningers økonomi , fortæller Finn Larsen. Ud over de mange stande bliver der en stor tobola ved messen, og begge dage byders der på underholdning i form af modeshows samt optræden af elever fra Ingstrup Efterskole og fra MGP'et i Lunden i V. Hjermitslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...