Messe med seneste nyt om god ledelse

Aalborg Kongres & Kultur Center holder stort HR-arrangement til april næste år.

Direktør Kim Staack Nielsen, PID, (th) og direktør Ernst Trillingsgaard, AKKC, underskrev forleden samarbejdsaftalen, der sikrer Aalborg et nyt arrangement for ledere på alle niveauer.

Direktør Kim Staack Nielsen, PID, (th) og direktør Ernst Trillingsgaard, AKKC, underskrev forleden samarbejdsaftalen, der sikrer Aalborg et nyt arrangement for ledere på alle niveauer.

Alle med ledelsesansvar kan godt begynde at se frem til april næste år, hvor Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, indbyder til et nyt stort HR-arrangement i topklasse. Arrangementet, PersonaleLedelse Nordjysk 2011, finder sted i samarbejde med PID-Personalechefer i Danmark, som er en forening for HR-chefer og andre personaleansvarlige. Arrangementet vil bestå af en åben messe med tilknyttede konferencer, der sætter spot på ny viden og formidling af inspiration på personaleområdet. Åben adgang for ledere Både udstillere og konferenceindlæg vil få som mål at skabe en HR - Human Resources begivenhed, som ledere på alle niveauer kan få stort udbytte af at gæste. PersonaleLedelse Nordjysk 2011 finder sted 6. og 7. april 2011, og ledere på alle niveauer i både offentlige og private virksomheder har åben adgang ved at tilmelde sig enten på PID’s hjemmeside eller i Aalborg Kongres & Kultur Center. AKKC gennemførte allerede i 2008 et messe- og konferencearrangement, PERSONALELEDELSE 2008, og det er med afsæt i dette og efterfølgende evaluering, at det nye initiativ søsættes.