Lokalpolitik

Messecentrets overskud vokser

Økonomien er på ret kurs i Kultur- og Messecenter Aars. Samtidig stiger omsætningen på Messevej.

Næsten 350.000 kr. voksede overskuddet til hos Thomas Hermann i Kultur- og Messecenter Aars i 2007. Arkivfoto

Næsten 350.000 kr. voksede overskuddet til hos Thomas Hermann i Kultur- og Messecenter Aars i 2007. Arkivfoto

Det regnskab, der bliver forelagt byrådet i Vesthimmerlands Kommune på torsdag viser et overskud på 346.743 kroner. Det er omkring 45.000 kroner mere end i 2006. - Det begynder at se tilfredsstillende og rigtig fornuftigt ud, siger økonomiudvalgets formand, borgmester Jens Lauritzen (V). Med til historien hører dog at Kultur- og Messecenter Aars modtager 900.000 kroner fra Vesthimmerlands Kommune i tilskud. Uden det ville resultatet været et smerteligt minus. Nettoomsætningen steg i 2007 med over en million kroner fra 4,9 millioner til godt 6,2 millioner kroner. Kultur- og Messecenter Aars har efter 2007 en egenkapital på 2.795489 millioner kroner. Af Morten Lind - morten.lind@nordjyske.dk