USA

Messias?

OBAMA:Barack Obama rider på en bølge af popularitet, men er vi blevet forført? Verdens mægtigste mand går jo ind for dødsstraf, er imod en stramning af våbenloven i USA og vil sende flere soldater til Afghanistan. Og som tilhænger af fri abort vil han ikke forbyde "partial birth" abortion: en procedure, hvor det 18-26 uger gamle foster bliver trukket ud med benene først for at blive aflivet, før hovedet kommer ud. Obama vil derfor kun udpege højesteretsdommere, der anser fri abort som en forfatningssikret rettighed. Trods hånden på Bibelen er verdens mægtigste mand påviseligt ingen Messias, men gået om bord på en synkende skude. Knud Held-Hansen Beatesmindevej 76, 1.tv., 9210 Aalborg SØ knud.held-hansen@stofanet.dk