EMNER

Messingmusik fra tårn

BRØNDERSLEV:Menighedsrådenes 100 års fødselsdag markeres på festlig vis i Brønderslev i dag. Klokken 9.40 byder FDF deltagerne velkomne med messingmusik fra kirkens tårn. Der bliver festgudstjeneste i kirken ved kirkens præster, og organist, Lone Frederiksen, organistassistent Vladimir Gaidai, kirkens kor og FDF's orkester medvirke med musikalske indslag. Efter gudstjenesten vil FDF's orkester spille uden for kirken i 20 minutter. I pejsestuen har lokalhistorisk arkiv lavet en plancheudstilling om menighedsrådenes arbejde. Derefter er der frokost i Menighedshuset for alle i menigheden. Efter frokosten vil forhenværende formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Birthe Lund, fortælle om foreningens arbejde.