Mest for børn - men ikke kun

CD POP Shu-bi-dua: "Shu-bi-dua 18" Vejen til danskernes hjerte går som bekendt gennem børneværelset. For at sælge ikke bare mange, men rigtigt mange plader i Danmark er éns musik nødt til at have et vist element af noget barnligt legende. Bare spørg Kim Larsen med "Blip Båt" og lignende. Eller Shu-bi-dua med "Vuffeli-vov" og lignende. Og en vis form for begavet barnlighed præger da også Shubbernes opus 18, hvor vore dages nationalskjalde møder den suverænt største af slagsen, H.C. Andersen, i anledning af 200-året, takket være musikalske genfortællinger af 12 af Andersens bedst kendte eventyr og fortællinger. Så her er "Nattergalen" i lunt luntende reggae-forklædning, "Den grimme ælling" får en rask boogierock-overhaling efter "Folkevognen"-modellen, der er dømt uforfalsket country i "Klods-Hans" - plus ærketypisk, nærmest vintage Shu-bi-dua af overordentlig velprøvet aftapning i "Prinsessen på ærten" med den ret uimodståelige pointe: "Prinsesse, prinsesse, der var en grønsag i din seng, du klarer testen rigtigt flot med maksimumpoint, almindelige men'sker, de har ikke det problem, vi sover i hvad som helst og får allerhøjst eksem". I det hele taget er det, som om der her og der er sket en ret kraftig revitalisering af Shu-bi-dua - hvem ved, måske fordi Michael Hardinger er vendt tilbage? - specielt på tekstsiden, hvor det er helt tydeligt, at Danmarks mest populære drengeklub ikke alene har læst og forstået eventyrene, men også er i stand til at fortolke dem og hæve sig en anelse over normalt daglig vande med mange typiske indskud og sproglige finurligheder, ikke mindst den herligt vandede (!) behandling af "Den lille havfrue" med alt, hvad dén kan kan trække, også af hentydninger til ABBA: "Water, du, hun trives vist bedst i water, du!". Helt centralt på pladen - efter singlehittet "Kejserens nye klæder" - står den rørende ballade "Den lille pige med svovlstikkerne", som i al sin yderst præcist ramte sentimentalitet har nøjagtigt samme ærinde - og såmænd også samme virkning - som eventyret. Det er smukt lavet, netop ikke for meget - men præcis så netop sentimentalt som shubberne før har præsteret at være i sange som "Først til sidst" (om alligevel ikke at være den eneste ene) fra 9'eren og "Den blå vogn" (om organtransplantation) fra 15'eren. Når det selv for ret forhærdede Shu-bi-dua-fans godt ind imellem kan være svært for alvor at tage 18'eren til sig, så hænger det sammen med, at der næsten ikke er dét sted, hvor Bundesen & Co. ikke har været før. Musikalsk er netop "Den lille pige med svovlstikkerne" nærmest et kalkuleret tværsnit af "Askepot" og "Form & filur" - og helt fra de første takter af "Kejserens nye klæder" kan man godt føle sig lokket ind i en gammel kending som "Ærmelunden" fra 6'eren. For den, der bliver hængende gennem 12 sange, hvor man ikke ét sted bliver forrådt af mindre heldige melodier (men altså heller ikke bliver vildt overrasket), belønnes man af en rigtig vellykket ny melodi til Andersens "Hist hvor vejen slår en bugt". Ove Nørhaveove.noerhave@nordjyske.dk Shu-bi-dua: "Shu-bi-dua 18" CMC Entertainment Udkommer i dag