Energiselskaber

Mest moderne bredbåndscentral

Bredbånd Nord er Danmarks mest moderne bredbåndscentral

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I driftskontoret samles trådene.

BRØNDERSLEV:Danmarks mest moderne bredbåndscentral blev i går indviet på Håndværkervej i Brønderslev. Det var borgmester Mikael Klitgaard, der klippede den røde snor over. - Vi er glade for, at I har valgt Brønderslev, sagde han, henvendt til Bredbånd Nord. Vi skal ønske os alle til lykke. Han sagde, at fremtiden går på at flytte mange data meget hurtigt. Og det formår Bredbånd Nord. Det er ESV, ENV samt Nyfors, der står bag Bredbånd Nord. Formand for bestyrelsen, Karl Erik Nørgaard, fortalte om byggeriet, og oplyste,, at det er gået planmæssigt. - Det har vist sig, at det er en rigtig beslutning at etablere Bredbånd Nord. - Elforsyningerne har haft ret stor succes med lys over jorden. Der er jo ikke mange huse, der ikke har strøm. Nu går vi oogså under jorden med lyset, oplyste Karl Erik Nørgaard. - Den tidligere TDC-direktør Henning Dyremose hævdede, at elforsyningsselskaberne var ude i fejlinvesteringer i milliardklassen, da de gik ind i fibernet-løsninger. - Den ny TDC-direktør Jens Adler har indset, at bredbåndsselskaberne er relle konkurrenter. Han regner med, at der fra 1. januar 2008 vil være et fircifret antal tilslutninger - altså mindst 1000. Karl Erik Nørgaard oplyste, at første etape er på 985 kvadratmeter. Det huser 26 af Bredbånd Nords 36 medarbejdere. Anden etape er et byggeri på 1100 kvadratmeter, der skal stå klart til november 2008. I begyndelsen af 2008 tages fat på det nye byggeri. Bredbånd Nord forventes at ekspandere til minimum 50 medarbejdere til udgangen af 2008. Karl Erik Nørgaard oplyste, at bredbånd Nord indledningsvis havde til huse hos Skat, bredgade 60 i Brønderslev, men efter en brand måtte selskabet flytte til Maltvej 15. For et par dage siden rykkede medarbejderne ind i de nye rammer. Med det ny byggeri, der står kalrt om et år, vil alle medarbejdere være samlet ét sted. Det er firmaet Mogens Jensen i Brønderslev, der har opført byggeriet, og firmaet skal også bygge etape to.Der var rundvisning i lokalerne for de mange gratulanter, der var mødt op.