Mester Erik

Thisted AC hentede en guld- og en sølvmedalje ved JM for ungdom og begynder

Thisted ACs Erik Hansen vandt guld ved de jyske ungdomsmesterskaber.Arkivfoto

Thisted ACs Erik Hansen vandt guld ved de jyske ungdomsmesterskaber.Arkivfoto

Thisted Atlet Clubs unge boksetalent, Erik Hansen, levede op til forventningerne, da han ved de jyske ungdomsmesterskaber sikrede sig guldmedaljen. Den 14-årige thybo stillede op i letbantamvægt, og her mødte han ved stævnet i Hornslet Tobias Kaiser fra Olympia Odense. Det blev en hård kamp, hvor Erik Hansen fik de afgørende træffere ind i det sidste halve minut og vandt kampen 14-12. I søndagen finale var han oppe mod Ali Mahmoud fra Brabrand, og her fik TAC-bokseren i starten af kampen skabt et komfortabelt forspring, så han kunne passe på sig i slutningen af kampen. Erik Hansen vandt finalen med 15-14. Spændt på DM - Erik er et af vores lovende talenter, og han levede op til forventningerne, så nu er vi spændt på, hvordan det går ham ved DM, siger TAC-formanden Kurt Poulsen. Hos begynderne var TAC repræsenteret med Stefan Kristensen i bantamvægt, og den 14-årige thybo mødte lørdag Andreas Mikkelsen fra Randers. I en hård fight var TAC-bokseren den angribende part, mens Randers-bokseren forvarede sig det bedste, han havde lært, men det var åbenbart ikke godt nok. I hvert fald diskvalificerede kamplederen Andreas Mikkelsen i anden omgang for uren boksning. I finalen mødte Stefan Kristensen Grindsteds Tavab Gholami. Her var det igen Stefan Kristensen, der gik fremad, men det var Grindsted-bokseren, der vandt kampen med 25-19. - Stefan havde stor ære af kampen. Han har kun bokset i et år, og det er en bokser, som vi forventer os meget af, sagde Kurt Poulsen. TAC havde tilmeldt endnu to boksere hos begynderne, men da der ingen modstandere var i deres vægtklasse, kom hverken Mads Stigsen eller Marie Andersen i kamp,

Forsiden