Mester for tredje gang
Strandfiskermesterskaberne blev atter vundet af Brovst-fisker
BROVST: Bent Andersen fra Brovst er åbenbar suveræn, når det drejer sig om at kaste linen ud og fange fisk fra stranden.
Disciplinen, som kaldes surfcasting, er faktisk en konkurrencesport og ved de netop overståede danmarksmesterskaber i Tisvildeleje, hvor flere lystfiskere fra Jammerbugt Kommune var med, lykkedes det Bent Andersen, at vinde for tredje år i træk.
I 2013 blev der kun fanget tre fisk på 5 timer, og de to blev fanget af Bent Andersen. I 2014, hvor mesterskabet blev holdt på Thorup stand, blev der fanget fem fisk, og her blev to af dem fanget af Bent Andersen. I år væltede de 20 deltagere sig i fisk. Der var fisk til alle mand, og Bent Andersen var igen bedst med 16 indfangede fisk, som så gav det tredje DM i træk.
- Vejret var lige noget for os surfcastere - en frisk pålandsvind med skummende bølger og masser tang i vandet, fortæller Bent Andersen.
Der blev fisket med store 14 fods stænger med de specielle surf-forfang, som å blev sendt langt ud over de skummende bølgetoppe.
- Vi fisker med børsteorm, sandorm, sildestrimler og skalrejer, men jeg foretrækker nu sandorm, tilføjer Bent Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.