Mester i marmor

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I sofaerne i de to stuer ligger flere smukt udsmykkede puder, der matcher kunsten på væggen. Anne-Margrethe har designet puder med detaljer fra Ib Monrad Hansens maleri, flankeret af puder fra Paris. Man fornemmer de skæve gulve i stuen.

Poul Isbak er især kendt for sine massive og tunge marmor- og granitsofaer, som er udstillet rundt omkring i Danmark. Men hans hjem er langt fra fyldt med tungt interiør. Her omgiver billedkunstneren og hans kone, cand. mag. Anne-Margrethe Brems sig med genstande, de finder i interiørbutikker, gallerier og på messer i Danmark, Frankrig og Italien. Deres ejendom i Københavns centrum er bygget i 1763, og lejlighedens ruminddeling er typisk for den tids arkitektur med stuer med højt til loftet, stuk og parketgulve og en lang gang, der giver adgang til en række værelser, køkken og badeværelser. Lejligheden er lys, og gulvene er skæve efter et par hundrede års slid. På gulvene står kunstværker side om side med sjove og finurlige tasker. Reoler er spækket med kunstbøger, og på gulvet er der stakke af boligmagasiner. Vindueskarme er smykket med forskellige farverige glasvaser, dukker, kandelabre, og på sofaer ligger puder, der i designet passer til kunsten på væggene. Man kan forledes til at tro, at tingene er placeret tilfældigt, men alle ting ligger på deres rette plads, selv de genstande der står opstillet langs panelerne. Indretningen ligner langt fra en opstilling i et boligkatalog. - Vores hjem skal ikke være en udstilling fra Illums Bolighus, men et behageligt hjem, og hver genstand skal have liv og sjæl. Vi vil kun have ting, vi begge to har stor daglig glæde af at omgås, siger Poul Isbak. Han er på udgik efter lamper til to af stuerne og har forelsket sig i design af nogle italienske lysarkitekter og går ikke på kompromis, før han falder over den rette lampe. - Af respekt for kunsten skal det være lamper, der spiller godt sammen med malerierne i rummet og derfor ikke går for langt ned og skygger for malerierne. De er ikke nemme at finde, konstaterer Poul Isbak. Hammer og mejsel Det lå ikke i kortene, at Poul Isbak en dag skulle blive billedhugger, da han blev født på den lille halvø Gjøl for 63 år siden. Mændene i familien havde gennem generationer ernæret sig som limfjordsfiskere, og hans far brød med traditionen og etablerede sig med en murermesterforretning. Faren var god til at bruge sine hænder, ligesom farfaren og oldefaren havde været det, og Poul Isbak mener, at hans talent som billedhugger stammer fra familiens “gode” nordjyske hænder. Sine første træskulpturer snittede han som 9-årig, og hvert år til jul fik han en ny og skarpere kniv at snitte med. Siden gik det over i tegnekunsten og med at hugge i sten, indtil han som 24-årig valgte at flytte til København, hvor han kom ind på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedhuggerskole og fik mulighed for at studere hos den kendte kunstner Svend Wiig Hansen og billedhuggeren Gotfred Eickhoff. - Jeg var klar over, at jeg måtte gøre noget, så jeg kunne komme videre med mit arbejde som billedhugger. Og næppe var han startet på uddannelsen, før han fik travlt med at producere værker til købere. Forklaringen på hans tidlige succes er ifølge Poul Isbak meget enkelt: - Jeg har altid været myreflittig og holder kun en ugentlig fridag. Derfor har jeg altid haft mange værker, jeg kunne vise frem. Efter 35 år som billedhugger er han fortsat lige flittig, og kaster sig dagligt med hammer og mejsel over de store granit- og marmor stykker og arbejder i værkstedet i Frihavnen fra tidlig morgen til aften. Her finder han en ro, der giver ham mulighed for i dyb koncentration at arbejde sig fremad med sin sten, indtil den har fået det færdige motiv. Men når hammeren og mejslen er lagt til side, er Poul Isbak en helt anden og udadvendt natur. Foretningsmand og kunstekspert Man skal ikke lade sig narre af Poul Isbaks kunstneriske ydre og tro, at han kun kan begå sig som kunstner. Modsat mange andre kunstnere har han altid været god til at sælge sin kunst. En sand forretningsmand. - Var jeg ikke blevet kunstner, kunne jeg have drevet et galleri med andres kunst, udtaler han. Efter at have solgt sin kunst via forskellige gallerier igennem 15 år, tog Poul Isbak sagen i egen hånd, skippede gallerierne og valgte i 1990 at blive sin egen agent. Og det har ikke været en ringe beslutning. Hans søjler, trapper, bøger, sofaer, boksehandsker, kvindetorsoer og stole står i dag placeret mange steder i landet blandt andet i havnen i Norby på Fanø, på Grindsted Gymnasium, Politigården i Åbenrå, Banegårdspladsen i Kolding, Esbjerg Hovedbibliotek, Rødovre Centrum og Illum. Poul Isbaks interesse for kunst har ført ham vidt omkring gallerier og kunstmesser i ind- og udlandet. Han kan spotte, hvem er værd at investere i, og mange har benyttet sig af Poul Isbaks viden om kunst. Selv købte han sit første kunstværk som 17-årig, og det er for længst skiftet ud med en række andre kunstværker, som Poul Isbak køber af unge kunstnere. Ikke som investering, men fordi han nyder at have værkerne i sit hjem.