Mesterens privilegium

Ny hverdag for erfaren skorstensfejer

Drab 19. september 2003 06:00

AALBORG: I et lille baghus i gården på Priorgade i Aalborg sidder skorstensfejermester Jens Hellmers sammen med sin svend og sin lærling. Klokken er lidt over syv en ganske almindelig torsdag morgen, og der er tid til en kop kaffe, inden de kaster sig over dagens dont. Jens Hellmers første besøg er hos et ungt par, der netop har installeret en gammel brændeovn. Skorstensfejeren skal undersøge, om installationen opfylder alle lovkrav, og efter at han har givet et par gode råd, er det videre til næste opgave. - Det, at man selv får lov til at bestemme ens arbejdsdag, er et privilegium, fortæller Jens Helmers. Han er vokset op i Viborg, og hvis familien skulle have bestemt, var han blevet akademiker. Men i gymnasietiden blev han træt af at lave lektier, og da han havde en bekendt, hvis far var skorstensfejer, kastede han sig over håndværksfaget. Det var i 1974, og siden da har han hver morgen iklædt sig den sorte arbejdsdragt og taget glad og tilfreds på arbejde. Han tænker ikke længe over spørgsmålet om, hvilke glæder der er ved at være skorstensfejer. - Det er bevidstheden om, at man gør nytte. Kunderne er bedre stillede, end da jeg kom, og det må være det, der driver værket. Jens Hellmers holder en kort pause, inden han fortsætter. - Det, der mangler, er at skabe. Vi bygger jo ikke noget. Den glæde har vi ikke, men på en måde har jeg heller ikke savnet det. Dybt berørt Efter læretiden har Jens Hellmers arbejdet som skorstensfejersvend i Brovst og Hjørring og som lærer på skorstensfejerskolen i Tønder. I januar 2002 blev han mester og overtog Aalborg Skorstensfejervæsen, som årligt kommer ud til 6000 ejendomme i Aalborg og omegn. Næste opgave er på en stille villavej i Gistrup, hvor han skal rense fem skorstene. Han banker på døren og får en hyggesnak med husets beboer, inden han begiver sig op på taget. Sådan har det altid været, og alligevel har dagligdagen været en smule anderledes siden den dag, en skorstensfejer blev sigtet for drabet på den 10-årige Sonja Emborg fra Mjels. Den sigtede kommer ikke fra Jens Hellmers arbejdsplads, men alligevel har drabet og omstændighederne berørt ham og kollegerne dybt. - Vi kunne ikke forstå, hvorfor de hele tiden skulle betegne ham som skorstensfejeren. Vi følte os små og truede, men heldigvis viste det sig, at kunderne kunne skelne mellem en gal mands værk og så os. Et par dage efter drabet ringede en dame til ham og bad ham om at kontakte hende, inden han kom på besøg. Hun var bange for, at hendes døtre ville blive chokerede, hvis en skorstensfejer stod uden for døren. - Siden hen har vi hverken set, hørt eller mærket noget til det. Adgang til andres hjem Beslutningen om, at kommende lærlinge skal tjekkes efter i politiets registre, får Jens Hellmers opbakning. - Vi er offentlige personer med adgang til andre folks hjem, og derfor bliver man også nødt til at tage sine forholdsregler. Bare det, at vi udsender signalet, får en betydning. Jens Hellmers er færdig med sine arbejdsopgaver i Gistrup. Han sætter stigen fast på taget af sin varevogn og sætter sig ind i bilen. Nye pligter venter forude.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...